Forholdet blev ikke mindre kompliceret ved, at ogsaa privatfolk paa Christians
havn prøvede at lægge beslag paa havnen, privatfolk af betydelig kompetence,
skibsbyggere og storhandelsmænd. Og selvom staden Christianshavn trak det
korteste straa i striden med moderbyen, ja, sluttelig blev »indlivet« i den, alt-
saa gik i sin mor igen, som man siger, saa medførte de store virksomheder ved
Grønnegaards havn, at denne med tiden blev mere og mere opfyldt og de sidste
rester af den omsider privat domæne. Som Christianshavns første skibsværft laa
ved Grønnegaards havn, blev der her drevet skibsbyggeri til ned i det 19 . aar-
hundrede, og her søsattes det første danskbyggede dampskib. Men ogsaa store
handelsforetagender var knyttet til havnen, Trellunds i det 17 . aarhundrede
og Det vestindisk-guineiske Kompagni i det attende samt Holms og Hages i
det nittende. I det tyvende endelig var det, at Burmeister &W ain —allerede
fra 1870erne i besiddelse af de m ilitære laboratoriers gamle omraade, der
oprindelig ligeledes stødte ud til havnen —nu ogsaa erhvervede Holms plads
og endelig i
1 9 5 5
blev eneraadende paa hele det gamle havneomraade. Hvil
ket altsaa medførte, at dette omsider blev fuldstændig opfyldt, fast land.
Det er denne udvikling, der skal fortælles om paa de følgende blade, nu da
havnefronten nærmest syd for Knippelsbro saa fuldstændig skifter karakter, og
i forbindelse dermed skal ogsaa fortælles om, hvordan det gennem tiderne er
gaaet de tilstødende arealer, der allerede før har haft samme skæbne, at blive
O
inddraget under samme store virksomheds omraade. Det maa alt i alt blive en
beretning i korte træk, da en udtømmende skildring af dette omraade ville
O
O
fylde en større bog. Næppe noget andet Christianshavn sk omraade har haft en
mere omskiftelig og mere historisk interessant skæbne. Og selvom denne ogsaa
før har været de kyndige udi Københavnskrøniken bekendt, saa kan her dog
fremlægges adskillige mindre kendte, for ikke at sige helt ukendte detaljer af
den, oplysninger, som under udarbejdelsen af dette skrift er hentet frem fra
arkivernes gemmer.