12 / 213
havn at skabe en ny handelshavn, en sydhavn. Paa grund af naturforholdene,
det grundede Kalvebodsund, blev det rigtignok ikke til noget, men først med
disse planer in mente bliver det helt forstaaeligt, at Christian IV, da han i før
ste omgang flyttede toldboden, valgte at lægge den nye paa selve Knippelsbro,
umiddelbart ved vindebroen paa denne.
Knippelsbro var der nu saadan set ingen, der sagde, dengang allerede. Den
lange Amagerbro, kaldte de den, skriverne i rentekammeret, naar de førte de
forskellige udgiftsposter ind i statsregnskaberne, udgifter til materialer, til
haandværkere og arbejdsfolk, enten det nu var karlfolk eller kvindespersoner,
der havde været i virksomhed. Ogsaa dengang var kvindelig arbejdskraft den
billigste. Men pengene var jo nok saa meget værd i de dage. i
goo
daler kourant
fik Rasmus Colding, hovedentreprenøren, som »betaling for den lange bro,
som ganger fra slotten til Christianshavn paa Amager, han havde opbygget for
Kgl. majestæt efter hans kontrakts lydelse«.
Brobyggeriet var altsaa et statsforetagende, udført i forbindelse med kon
gens anlæg af den nye købstad Christianshavn, først tænkt som et befæstet N y
boder med boliger for soldater og søfolk, men paa grund af manglende pekuniæ
endelig anlagt som en borgerby, en handelsstad, hvor driftige forretningsfolk
kunne udfolde deres aktivitet til baade for dem selv saavel som for land og rige.
Det var i almindelighed velsituerede folk, folk, som ikke saadan lod sig putte
i næsen, og det gjorde nok sit til, at man paa Christianshavn ikke uden videre
stak op for borgerskabet i selve hovedstaden.
Den lange Amagerbro, Christianshavns bro, som den ogsaa blev kaldt, var
et kombineret anlæg. To dæmninger rakte fra hver sin side ud imod dybet, og
over dette førte en træbro med et bevægeligt klapfag, en vindebro. Der skulle
jo være fri gennemsejling for henholdsvis Kgl. majestæts krigsskibe og de han
delsskuder, som ville fortøje i den nye sydhavn? Nej, den blev altsaa ikke til
noget, men saa da i Christianshavns havn og i Grønnegaards havn.
Det blev det værste, at de to begreber næppe var til at skelne fra hverandre.
Man skulle ellers tro, at anlægget af den nye Christianshavns bro havde været
til gavn for københavnernes vinterhavn. Havde den altid ligget noget i ly og læ
af den lave tange og primitive færgebro, saa blev det da endnu bedre, efter at
her var blevet en solid dæmning, støttet til »de tre brokar mellem den nye bro
og Amagerland«. Det skulle man rent umiddelbart tro. Men saadan blev det
alligevel ikke.
Christian IV, der ellers var fuld af haan, hvis »godtfolk« ikke havde tænkt
sig ordentlig om, inden de forelagde ham deres planer, han havde nok ikke selv
været klar over konsekvenserne af en klausul i de skøder, han lod udstede paa
de grunde i den nye købstad, der laa langs Strandgade, som oprindelig skulle
svare til sit navn og være en virkelig havnegade. Lodsejerne her fik nemlig ikke