17 / 213
Gulnet og plettet er det
pergamentsbrev, der beviser,
at det var en skotsk
adelsmand, som startede
det allerførste skibsbyggeri
ved Grønnegaards havn
paa Christianshavn,
hvor der siden har været
skibsværjt indtil vore dage,
og hvor B &^W stadig
hævder stedets trehundred-
aarige traditioner.
endda og byggede mangt et orlogsfartøj for Christian IV, rundt om i landet, som
man dengang brugte det, nemlig i nærheden af de skove, hvor skibstømmeret
var hugget, men ogsaa »for Christianshavn«, altsaa i eller ved Grønnegaards havn.
»I, velbaarne David Balfour, har efter Kgl.Majestæts befaling og bekostning
opbygt mange adskillige store skibe, blandt hvilke er højligen at berømme det
skib, som kaldes De tre kroner, desligeste Recompens, Argo, Justitia, St.
Anna, Pønitens, Makarel, Jupiter, St. Peter, Trost, den lange galej, nok en
galej, Hummeren, Postillion, Sælhunden, Flyvende Fisk, Haren, Mynden, O l
denborg, prammen, som kaldes Skæltudsen, og mange flere, med ogsaa de
to store skibe, som nu staa paa stabelen, eder til en besynderlig ære og berøm
melse paa eders kunsts og dueligheds vegne.«
Det er fjerde Christians kalendariograf, Nikolaj Helvad, den flittige ud
giver, blandt andet af de første danske almanakker, der skriver saaledes i en
bog, trykt i aaret 1630 og tilegnet David Balfour, en »Almindelig dansk
Navneboa«, som den hed, med fortolkning af de gængse fornavne. Det var
selvfølgelig til ære for skotten Balfour, at den lærde mand videre skrev om de
mange fremmede, folk af andre nationaliteter, der var indvandret gennem
tiderne og ikke blot havde g jo rt sig fortjent ved deres virke her i landet, men
tillige øget beholdningen af de danske slægtsnavne, ogsaa de adelige. Blot at
David Balfour ikke efterlod sig afkom, der kunne føre hans stamme og navn
videre. Hans tretten børn døde alle før han selv. Men det vidnesbyrd om hans
ar&m raajmar
,
,}
'>■ ■
Å/>
f e
'///G .•
¿’'yvtiUtiøatX't?,
ir2iiaiu#fe;
%
-':
v&Qfm
I?