Udstykningen a f
Christianshavn foregik
paa den maade, at
de lysthavende tegnede sig
med navns underskrift
paa den store ,,afrids“ a f
det projekterede byanlæg.
Kun en kopi a f
den originale tegning er
bevaret. Man ser
Johan Sems og Johan de
Willoms grunde
ved Strandgaden.
b e r, at strid en d re jed e sig, saa blev d e r ned sat et ny t næ vn , denne gang e t b o r
g e rlig t, paa 8 m and , »at de paa aasted ern e kom m e skulle og e fte r h v e rt partis
d o k um e n te r og vidnesbyrd samme G rønnegaards havn des beg reb og g ræ n se r
udvise«. S tatho ld e ren paa Københavns slo t skulle varetage saavel kongens som
Christianshavns in te re sse r u n d e r denne fo rre tn in g . D e t g jald t jo om , at h v e r
ken Kgl. m a je stæ t e lle r hans kæ leb a rn , den næ pp e no k fød te køb stad , blev
fo ru re tte t.
De otte mænd skred til deres hverv. Men hk det i første omgang ikke til
endebragt. Man kan daarligt nok sige, at de var lovlig undskyldt i betragtning
af, at et voldeligt overgreb var aarsag til sagens videre »forhaling«. Ganske
vist ikke et overgreb fra deres side. Nej, formanden blev fraranet en hel
æske brevskaber, overladt ham af Københavns magistrat som bevisligheder i
sagen. Voldsmanden hed Flores Reinertsen, og hans adfærd blev selvfølgelig
paatalt, saa snart den var kommet kongen for øre. Han skulle straffes, »som
den der sig mod kongens og rettens højhed forgrebet havde«. Det lød truende
nok, og profossen med tre drabanter fra slottet var samme dag, den
2 g.
april
1636, ude at lede efter ham. Kongen ville have ham sat i Blaataarn! Om de hk
fat i ham vides ikke. Han har nok siden klaret for sig, antagelig betalt sig fra
det, og levede endnu nogle aar i bedste velgaaende, inden han blev stedt til
hvile i Holmens kirke - uden at have set havnestriden blive ført til ende!
23