26 / 213
havn var b le v e t en selv stændig kø b stad , ik k e m in d st m e d hen syn til h av n e fo r
h o ld e n e , baade hvad ang ik d en - som m an paastod - u lov lig e hand el ved Børsen
og paa strøm m e n ud m od Am agerland , og »anseendes a t Københavns frih e d sig
altid tilfo rn e ud til Am agerland h av er s træ k k e t« m e d hensyn til G rønneg aard s
havn, som fo r en s to r dels v ed k om m en d e var » in d tag e t m e d ud i C h ristian s-
"
O
havn« til »K øbenhavns byes s to re a fb ræ k og skade«.
Ind til and erlede s fo ro rd n e t v o rd e r? Man kan g o d t sige, d e tte skete m ed den
næ v n te h e rred ag sd om , d e r b lev afsagt den
13
. ju li
16
^ .
D e t var Christian shavn s m ag istra t, d e r havde sp ille t u d og ville have rigets
h ø je s te re t til at sige god fo r de r e ttig h e d e r, som de ved tav len paa Am ag erb ro
havde p ro k lam e re t at ville hæ vd e. M en d e t b lev skam hoved staden s sty relse,
d e r to g stik k en e h jem .
C h ristian sh avn ern e havde ik k e sk riftlige ad k om ste r paa alle de r e ttig h e d e r,
de paastod at have. M en d e t havde k ø b en h av n e rn e . Som d e r staar i h e r r e
dag sdomm en , afsagt i kongens egen næ rv æ re ls e :
»D erho s frem v iste fo rb em e ld te Os elskelige b o rgm e stre og raad adskillige
Vo res kæ re h e r r e r fo rfæ d re s æ ldgam le, saa og Vores kæ re h r . fader, hø jlov lig
ih uk omm e lse C h ristian i Q u a rti, saavel som Vo res egne naadigst Københavns
by . . . givne kong elige p riv ile g ie r og frih ed sb rev e . . .«, ko stelige sk atte fra
byens ark iv , som ik k e no k som k u n n e væ rd sæ tte s, »og e fte r a t de fo r Os vare
op læ ste, b leve de Os elskelige b o rgm e stre og raad igen tilstilled e« .
T ilsyneladende p u k k e d e Københavns m ag istra t ikke fo r h a a rd t paa h o v e d
stadens ellers e fte r d eres fo rm en in g so lek lare r e t. D e u d ta lte b lo t deres a lle r
u n d erd an ig ste fo rh aabn ing , at om ra a d e t paa S lo tsho lm en frem tid ig skulle h ø re
u n d e r København, sam t a t Ch ristian shavn b lev fra k e n d t r e tte n til at k ræ v e
accise og b ro p en g e saavel som r e tte n til d e t udv id ede havneom raade, » e fte r
som havnen h e r fo r staden fra Revshale sø tøn d e og in d til i G rønneg aard s havn
haver af Arilds tid v æ re t Københavns r e tte havn og de den haft i possession
og b rug , og . . . Ch ristianshavn s p riv ile g ie r ej v id e re end til de h av n e r, de
selv haver lad et grave, og til kanalen , som gaar ig enn em deres by , at væ re b e
r e ttig e t, fo rm e ld e r . . .«
Og de hø je h e r r e r d om m e re m ed m a je stæ te n i spidsen gav dem fu ld stæ n
dig r e t. C h ristian sh avn ern e havde denne gang lu k k e t m u n d en a lt fo r h ø jt op.
Med h e rred ag sd om m en af
13
. ju li
16
^
3
- var C h ristian IVs p la n e r om d e t sæ r
lige dom æ ne i tilslu tn in g til s lo tte t end elig k u ld k a s te t!
C h ristian sh avn ern e gav alligevel ikke h e lt fo rta b t. M o d p a rte n havde u n d e r
p rocessen hæ v d e t, at de ik k e havde nogen d ire k te bev illing paa at opk ræ v e
havnepenge un d tagen af de gravede havne og kanalen . N u gik de til kong en og
fik lov fo rm elig tillad else til at o p p e bæ re baade accise og »v in terle j ep enge, af
. . . skud er og skibe, som i deres havn v in te re n ov er ligger«.
2 6