30 / 213
skab, stykker (o : kanoner), runde og knippekugler, krudt og andet krigsgevær«,
og havde krydset i Kattegat og Storebælt for at hindre fjendtlige skibe i at løbe
gennem det sidste farvand. Alt havde han selv bekostet og udredet, provianten
saavel som lønninger til baade officerer og mandskab, næsten 4000 rigsdaler var
det løbet op til for de syv uger, den lille flaade havde været i søen. Men —selvom
det var Korfits Ulfeldt selv, der havde sendt ham ud paa togtet, saa hk han
alligevel ikke sin fulde betaling. Det var jo ikke lykkedes ham at faa fat i fjenden.
»3000 rigsdaler skal hannem af Kgl. Majestæt og Kronen blive betalt, naar Gud
vil, at riget kommer udi en fredelig tilstand, og freden bliver stabiliseret«.
Han maatte vente nok saa længe endda, og hans enke efter ham. Paa de
penge og adskillige flere end dem, tilgodehavender opstaaet igennem en længere
aarrække. Jakob Madsen havde leveret mangehaande til Kronen i aarenes lø b :
hvidt og forgyldt papir, voks, lak, pergament, hampegarn, kabelgarn, vin, beg,
tjære, kalk, mursten, tagsten, egetømmer, planker, fyrretømmer, og dertil
udført adskillige bygningsarbejder i kongens tjeneste. Blandt andet havde han
ogsaa været med, da man byggede paa den store runde kirke ved Nyboder, den
som aldrig blev færdig. Hvad han saadan set ikke havde noget ansvar for.
Det løb op altsammen. Blot af papir var der i aarene 1 639-43 leveret for 6730
rigsdaler, hvoraf han havde faaet betalt de 100 —eet hundrede rigsdaler ! Ogsaa
den tids centraladministration brugte meget papir og mange forskellige slags. Fint
papir, beskaaret papir, middelpapir, forgyldt papir, graat papir og pergament
havde man i kancelliet faaet mange, mange bøger og ris af, og dertil kom voks og
lak og blækpulver i pundevis, i et tilfælde 30 skaalpund af det sidste paa een gang!
Det var dog især hans tømmerleverancer til statslagrene, der løb op i penge,
store penge! Over
1/i
million blev det til i aarene 1638-po, alene hvad han
havde leveret til »tømmerhaven«, i et enkelt aar for 63.449 rigsdaler. Og dertil
kom, hvad der var modtaget paa materialgaarden, paa provianthuset og paa
tøjhuset. Kronens debetkonto hos Jakob Madsen voksede aar efter aar. Noget
var der efterhaanden blevet betalt, men langtfra alt. I de nævnte aar havde han
haft statsleverancer paa rundt regnet 400.000 rigsdaler, og tiltrods for at han
hk penge anvist baade her og der, forskrivninger paa kronens tilgodehavender
baade i og udenfor hovedstaden, hos tolderen i København saavel som paa told
boden i Helsingør, hos lensmændene paa saa fjerne slotte som Aalborghus og
Koldinghus, var hans tilgodehavende aar efter andet steget, saa at det i 16^0
udgjorde 2 1 2 . 86 1 rigsdaler og i 8 ^ 2 skilling! Ved nogle kontante udbetalinger,
men især ved udlæg af jordegods, kom det saa ned paa godt og vel 160. 000. Men
endnu i 1669 mente enken og de øvrige arvinger at have henved 1 20. 000 rigs
daler til gode. Man troede ikke rigtigt paa det i rentekammeret og ved nøje at
granske afregningerne lykkedes det —navnlig pa grund af manglende bevislig
heder, vistnok i almindelighed formelle fejl —at reducere kravet til 80. 000!
30