35 / 213
Det var den jjdsk e
raadmandssøn
Jonas Trellunds ægteskab
med pigen Sara Giessenbier
a f en rig amsterdamslægt,
som dannede baggrund
fo r hans omfattende
handelsvirksomhed.
Attestationen om deres
trolovelse er endnu bevaret.
““’5
j
:
y«s&[-■>
TlAiruJjeS*' Q*k\
<r^L~ l/T L.%
iSii3
rr-iS w
T*-*,
fi>
T
■jy’l>r~
p bil&ptctæweffy
^2f*2i'V~v.
f^R&i
fo
(fn^ i*D
te t^aoilx'Sckf\j
, Jo.£jcritaftaft 4nt>Å^.
Yc-ftCitfi?
C-> * ^ - - -
{MU^x
«. —
. ,
U/jr-f-t—
-rT=c,'(
/ f S '
'
f k
øiltalftiJjV
OWmtiF
fctf JVfbtf- fclF-
Cfaooxfø fxovi\\>V^
j.
.
xuigtSx C^
øock
£n?AAV\
{
aa
£
x
(jj
fy VtiA'fvffitgé
C^&éfcåfojj;
~øxvf
-"jÉIptfsjW
'
W1%
/Cut*-'
X\jS(c?tuf--
o»«-n>-~£—£h
<y^\Jiu^
f j
^
¿Pilt
*3*vc~' ^yvvoøx^ rywvom wf^rx*
..
^éfeyiyi
^
fÉrni
it ^
tøjfoV 5
opk
(£~{jWjTii*jciTA^uW^Ctjck
i
K4-r „ ^ v
. 5trj
'W**'
^ f -
ved vrange og falske fo reg iv end er! T re llu n d , d e r nu selv var i København, v id
ste no k at svare fo r sig. Var d e t ikke ham , d e r havde fo rsy n e t Island u n d e r k r i
gen , og havde kom pagn iet i d e t he le tag et væ re t i stand til d e t, dengang saa
lid t som baade fø r og siden. F iskeri d rev m an ov e rh ov ed e t ik k e, k ø b te b lo t af
islæ nd ingene, og rogn en sm ed m an b a re væk. Og hvalfangsten havde m an for
læ ng st opgivet. D en gav ku n t a b !
D e r e r ingen tvivl om , at T re llu n d havde faaet sine p riv ile g ie r, fo rd i de
baade paa den ene og den anden m aade gav k o n ta n te penge i statskassen, og nu
saa m an a tte r m e st paa d e t »alm ene bed ste« . D e t gam le Islandsk kom pagn i blev
op lø st og e t ny t stifte t. Islandshandelen blev d e lt, og som en af de fire »hov ed
p a rtic ip a n te r« ov ertog T re llu n d alene den ene fje rd e d e l, h v o rtil endda kom
fæ rø h an d elen , som han havde i e n tre p ris e af C h risto ffer G abel, den nybagte
enevoldskonges h ø jre haand og tillige indeh aver af den offentlige adm in istra
tio n af ø e r n e ! Flandelen gav saa go d t et ov erskud , at Gabel havde raad til at
afstaa fra en r e t k læ kkelig gagefo rhøjelse, da han siden blev sta th o ld e r i Kø
benhavn. De arm e fæ rin g e r! Dengang havde de i h v e rt fald g ru n d til klage.
M en - hvad angik den islandske m on opo lh and el, saa skulle d en frem tid ig
kun ku nn e udøves fra København. H erfra skulle u d red n ing en ske, og deltag ern e
m aa tte væ re bo sat h e r i landet.
Førsaavidt var T re llund s sejr ikke fu ld stæ nd ig og G en eralstatern es langt
m in d re . D e r havde m an i H o lland d røm t om at k o n k u rre re K øbenhavn h e lt
ud af den islandske handel, og i ste d e t fo r m isted e m an d en alleriv rig ste fo re
gangsmand i samme fo re tagende. En ring e tr ø s t at d e t dog fo rtrin sv is blev h o l
landske skibe, T re llu n d b e n y tte d e sig a f til islandsfæ rderne. M en Swarte R u y te r,
3F