Previous Page  32 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 32 / 213 Next Page
Page Background

Syv aar sen e re var to n e n stadig u n d e rd a n ig t k lyn k end e som g e rn e i den

slags h en v en d e lse r. N u var d e t hend es o p rig tig e haab, at sta tsm y nd igh ed e rn e

endelig ville afreg ne : »paa d e t jeg fattig e gam le kv inde d e rm e d engang m a a tte

k om m e til ende og slaa d e t af m in e ta n k e r, th i G ud ved , h v o r h je r te t k lem m e r

m ig , jeg ud raabes fo r en rig ko n e og hav er næ p p e lig en til m in livs o p ho ld . . .«

For pantebrevet paa »Børsens Hus«, som kongen nu ønskede at overtage

igen, maatte hun og de andre arvinger tage vederlag i jordegods, ikke et samlet

omraade, men spredte bøndergaarde, upraktisk nok fordelt baade paa Fyn og i

det endnu mere fjerne Vendsyssel, alt ialt godt i ooo tønder hartkorn. Det var

yo af de 80 tusind.

Men —der løb vel renter paa igen, eller fordringerne steg paa anden maade?

I hvert fald blev Karens tilgodehavender hos kronen en god halv snes aar

senere, i 1 673 , opgjort til yo.902 rigsdaler. Hun var død uden at have faaet

resten af sit krav op fyldt! Men det samlede bo efter den »fattige gamle kvinde«

blev i 1690, da man endnu ikke var naaet til ende med skiftet, opgjort til

128. 096 rigsdaler. De skulle deles mellem børnene af hendes to ægteskaber,

tre døtre i det første med Iver Nielsen Bruun og i det andet tre sønner og een

datter, som altsaa alle tilligemed forældrene er afbildet paa epitafiet i Holmens

kirke. Ogsaa Jakob Madsens sønner antog navnet Bruun. Ingen af dem var af

faderens format. En blev brygger i hovedstaden, men de to andre bosatte sig

fjernt fra denne, paa det jordegods, der var udlagt fra kronen, henholdsvis i Thy

og paa Fyn. Men datteren Maren var 16^9 blevet viet til oberst Jean de la Haye,

og deres oldebarn gjorde endnu i 1 770 krav paa en andel i Jakob Madsens

fordringer paa kronen!

Da var det mere end hundrede aar siden, at »Jakob Madsens arvinger« havde

afhændet de to gaarde i Strandgade og havnen, som hørte med dertil. Det var

vist sket midt i 1660erne. Køberen var Jonas Trellund, en storhandelsmand af

lignende type som Jakob Madsen, men med nok saa vidtflyvende planer som

denne. Det var et ret storslaaet foretagende, han agtede at skabe paa stedet ved

Grønnegaards havn.