muligt for Ruyter at skaffe sig omkring 3000 søfolk til sin flaade, altsaa som
Trellund videre skrev, et bevis paa, dass dieser Farth einem Königreich oder
Staett profitabell und nützlich wäre.
Dengang Trellund fremførte dette, var han allerede en velanskreven
mand ved hove i den danske residensstad, fuldt berettiget til at øve sit
erhverv i de nordlige have. Anderledes i det nævnte aar 3-9, ja, i det hele
under svenskekrigene, da han ganske vist havde gavnet den danske konges
undersaatter paa Island ved at skaffe dem haardt tiltrængte forsyninger, men
derved ogsaa havde optraadt illegalt, forsaavidt som handelen paa Island var
monopoliseret. Og det var ovenikøbet ikke som dansk, men som hollandsk
købmand, hjemmehørende i Amsterdam, at han havde ladet en halv snes far
tøjer gaa til Island.
A f fødsel var Jonas Trellund ellers dansk nok, raadmandssøn fra Ribe.
Ikke blot mellem Holland og den danske hovedstad var der dengang livligt
samkvem - heraf jo ogsaa det hollandske præg paa Christianshavn - men tillige
mellem Generalstaterne, som man dengang kaldte Nederlandene, og de vest
jyske købstæder som Ringkøbing og Ribe var der stadig handelsforbindelse,
dette navnlig takket være øksenhandelen. De jyske fedestude blev i stor om
fang eksporteret fra netop disse kanter. Jonas Trellund var en af dem, der drev
denne trafik, men kun een af mange danske. Der skal paa et givet tidspunkt have
været 2-3000 i Amsterdam alene. A f dem var de fleste selvfølgelig menige
handelsbetjente og søfolk og kun enkelte af Trellunds format.
Endnu en ung mand, blot 24 aar gammel, havde han saa godt et omdømme
i Amsterdam, at han ved ægteskab med Sara Giessenbier blev besvogret med
den meget fremtrædende og velhavende familie Pelt og herved fik den bedste
økonomiske basis for sin foretagsomhed. Fem aar efter brylluppet havde svi
gerfamilien stukket over 100. 000 gylden i hans forskellige foretagender, deri
blandt 38.000 i hans fart paa Island. Hidtil havde han ellers mest drevet handel
paa sit fødeland, som dog ogsaa paa Sydeuropa og Barbariet, det vil sige Nord
afrika. Men det var islandsfærderne, der førte ham frem til at blive Jakob
Madsens efterfølger paa Christianshavn.
Ved Generalstaternes diplomatiske formidling lykkedes det ham umiddel
bart efter fredsslutningen i 1660 at opnaa koncession paa hvalfangst og fiskeri
under Island, og det tiltrods for Det islandske kompagnis monopol. Allerede
det følgende aar maatte han værge sig mod angreb i den anledning, klager fra
saavel hovedstadens skipperlav som magistraten og den nye borgerrepræsenta
tion. Vist jamrede man over, at tabet af de slcaanske landsdele havde svækket
den københavnske søfart, men Trellund var alligevel den, der havde rettet de
værste bagholdsangreb imod baade staden og kongen, ja, gjort større skade end
den argeste fjende. Rent bortset fra at han kun havde opnaaet sine begunstigelser
34