37 / 213
Trellunds stort anlagte
etablissement paa Christians
havn var ikke mindst
baseret paa hvalfangst og
fiskeri under Island,
de rigdomskilder,
der gjorde det attraaværdigt
at have monopol paa
besejlingen a f denne ø,
noget, som de dekorative
figurer paa dette kort
fr a datiden
tydeligt illustrerer.
allesammen blev kaldt, saavel som haandværkerne paa skibsværftet. Til dette
fik han lov at indforskrive tvende tømrermestre med tilhørende mestersvende
og i det hele taget saa mange hollandske tømmerfolk, som han havde brug for.
Og for dem var det, han udvirkede den næsten mærkeligste bestemmelse
blandt dem alle, nemlig at enhver i hans tjeneste i »klædedragt, riden og kø
ren« maatte holde sig til »den hollandske manér« eller hvordan det ellers ly
stede dem.
Og saa siger man, det var bedre i gamle dage, da staten ikke blandede sig
i alt muligt. Et saadant paabud ville vel næppe være nødvendigt i vor tid.
Men paa den maade ville kanalbyen Christianshavns hollandske afstamning jo
blive yderligere understreget.
For det blev dér, Jonas Trellund nedsatte sig. Ganske vist havde man
lovet ham gratis grund, men da han selv tilbød at købe, slog man naturligvis
til, og han erhvervede altsaa Jakob Madsens to gaarde i Strandgade med det til
liggende »fortov«, herunder havnebro og kran til skibenes kølhaling, samt to
37