39 / 213
huse, nuværende Strandgade 8 og 10 . Murstenene hentede han fra statens lagre
paa Slotsholmen, foreløbig uden at give en skilling for dem. Det var to her
skabelige ejendomme, han lod opføre, med bindingsværkslænger bagud paa
grunden, tildels vel de samme, som staar endnu —og med have og lysthuse. 1
nr. i o var forhusets etager forbundet med en »italiensk trappe«, installeret i et
bindingsværkstrappehus ud imod gaarden. Begge huse havde siden fornemme
lejere, gehejmeraader og deslige, og har vel haft det i Trellunds tid allerede?
Muligt har han dog bygget dem til bolig for sit overordnede personale? Ogsaa
hans »overkommis«, hollænderen Christoffel Jansz Sol, mere kort kaldt Stoifel
Jansen, maatte med familie flytte til København, og det samme gjaldt jo nok
de to eller tre underkommisser, Mathijs Jaspersz, Bastian Nielsen og Peter
Thomasz, af hvilke i hvert fald den midterste var dansk. Han boede siden —
som »islandsk købmand« —i sin egen gaard paa torvet.
Da var hans tidligere herre og mester ikke mere i byen. Allerede 1668, et
par aar efter, at de to nye huse var bygget, havde Jonas Trellund maatte optage
et laan i dem. Det var saadan set en ærlig sag. Han har vel skullet bruge kapi
tal til sine forretninger. Ja, det havde han ogsaa skullet det foregaaende aar, da
han optog et laan paa 2000 rigsdaler i »Jakob Madsens to gaarde«. Og det skulle
han nok atter det følgende aar, da »David Walter, kammerraad af Hessen« for
et saa relativt ringe beløb som halvtredie tusinde daler fik underpant i hele
Trellunds formue, i »alle hans havende eller bekommende, værende eller ikke
værende middel og formue . . . huse, gaarder, ejendomme, flydende eller fa
rende og faste varer, hvor de findes«. Det kunne synes noget letsindigt, at hof
prædikant Johan Bremer endnu det følgende aar satte saa meget som 3^00 rigs
daler i pant i de i forvejen prioriterede »Jakob Madsens gaarde«, og det viste
sig at have været yderst letsindigt!
Det trellundske eventyr stundede mod sin ende!
Var det i det hele taget blevet til noget eventyr i mere positiv forstand?
Næppe nok, hvis man blot regner med hans virksomhed, som han drev den
med sæde paa Christianshavn. Var det altsammen slaaet fejl, siden han flyttede
fra Amsterdam og mistede den nære kontakt med sit andet hjemland? Ja, men
hans familie havde jo sat mange penge i hans danske foretagender? Det havde
de unægteligt - og det kom til at svie til dem ogsaa!
Selvom Trellund endnu i 1663 var optaget med nye planer, blandt andet
om anlæg af et væveri paa Færøerne, hvis indbyggere han i kraft af sit handels
monopol udsugede mest muligt, og hans islandshandel stadig var i fuldt flor,
saa sløjede den af allerede aaret efter. Saa fulgte i aarene 166^-67 krigen mel
lem England og Generalstaterne, da Danmark stod paa de sidstes side, og der
saa at sige ingen trafik var paa Nordsøen. Hermed var Trellunds skæbne be
seglet.
39