45 / 213
l
I L
'Mpkomimt <ibet$iS^fftevjfiin <j$refy
*/*«. ...,*iv\v*. yL^£,,
D ette
pergamentskøde, som
svarer til maalebrevet,
gengivet herforan side 2 2 ,
er detførste adkomstbrev
paa den grund i
Strandgade, der nu optages
a f nr. 6 og a f en del a j
nr. 4- 1 almindelighed
er disse ældste skøder
længst forsvundet, men dette
maaske gemt,fo rdi
det sammen med
Trellunds ejendomme atter
vendte tilbage til kronen?
Nu skrev man 1 677 ! Seks aar var forløbet, siden Tuxen havde faaet den kgl.
tilladelse! Mellem hofrettens dom og højesteretsdommen laa der et par aar,
og allerede i marts 167^ havde Tuxen ladet sig Trellunds ejendomme tilslaa paa
den afholdte auktion. De var udbudt for
gooo
rigsdaler, men der var ingen
andre lysthavende. Han fik dem for
joio.
Købesummen var helt utilstrækkelig
til at dække gælden. Hans Nansens arvingers fordring beløb signu til 3 02
g
daler,
oer trak man de tiloversblevne 1983- fra kongens tilgodehavende, saa restede
der fremdeles 2889 og en halv rigsdaler af dette!
Det var helt haabløst, ikke mindst naar man tog ejendommenes tilstand i
betragtning. Frelsers kirkes vordende bygmester Lambert van Haven havde
med andre sagkyndige anslaaet de udgifter, der ville være forbundet med en
istandsættelse, til 61 97 daler. Og samtidig satte de samme mænd »de to gamle
huse . . . med tilliggende liden nødtørftig plads foruden haugen« til kun at være
halvtredie tusinde daler værd mellem b rød re !
Det tilhørende raaderum var nemlig blevet meget formindsket, ja, beskaa-
ret paa næsten alle sider. Det terræn, som i fordums tid Jakob Madsen havde
inddiget, over imod »hans egen« skanse, var saaledes i 1673- blevet overdraget
feltherren Hans Schaclc, og selvom kronen siden købte det tilbage, var det for
her at bygge de militære laboratorier, saa det forblev skilt fra »Jakob Madsens
gaarde«, i hvert fald indtil B & W i vore dage atter samlede omraadet. Og
4
S