50 / 213
Foreløbig blev det heller ikke til noget med flytningen af fyrværkerkam
meret, det militære laboratorium, noget, man ellers havde planlagt straks efter
branden. Og selve tøjhuset kom kun langsomt paa fode. Inden taget blev rejst,
gik der otte aar.
O
Der gik næsten tredive aar, inden det farlige laboratoriearbejde blev for
lagt og virksomheden flyttet, ikke overvættes langt, set i alenmaal, men der
blev lagt vand imellem. Man flyttede tværs over havneløbet, hvor man havde
købt en større plads af feltherren Schack, han, der havde haft overbefalingen
under Karl Gustavs belejring af hovedstaden.
Det vil sige, man købte den egentlig tilbage for 3000 rigsdaler i 1 676,
nemlig den »paa Christianshavn over for Tøjhuset beliggende og nyligst op
fyldte plads, saasom den nu forefindes indplanket med det derpaa opsatte
hus«, arealet identisk med de tvende pladser, som greven havde faaet skøde
paa blot et aar tidligere, tilsammen henved 3 tønder land eller et omraade
halvt saa stort som Kongens Nytorv. Der havde allerede været skrevet skøde
paa det før, i 1 6 7 1 , men det var blevet »kasseret«, uvist af hvilken grund,
ligesom man heller ikke ved, hvilke planer feltherren har haft med det. Men
han fuldførte altsaa den inddæmning og opfyldning af en del af Grønnegaards
havn, som før var paabegyndt. Det var jo Jakob Madsens skanseplads, det
drejede sig om, eller fire af de oprindelige storgrunde, som Christianshavn
havde været opdelt i efter den endelige udstykningsplan, de samme, som i
sin tid Sivert Beck, Christoffer Urne og Daniel Sinclair havde tegnet sig for,
den første for de to, som laa ud imod Strandgade, men uden at nogen af
d ’herrer havde faaet virkelig adkomst paa dem, saa lidt som de havde ladet
dem opfylde eller bebygge.
Omraadet maalte 200 alen paa den ene led, nemlig langs Overgaden neden
Vandet og ud imod stranden eller havneløbet, og paa den anden 192 alen.
Jakob Madsens skanse ved stranden saavel som det stykke vold, der løb fra
den hen til kanalen, er nok blevet sløjfet og jorden brugt til opfyldnin
gen. Disse fæstningsværker var jo blevet overflødige, efter at den del af
Christianshavns vold, som ligger ved Langebrogade, var blevet anlagt nogle
aar i forvejen.
Det var altsaa i Christian Vs regeringstid, at købet blev endelig sluttet og
laboratoriet bygget. Christian V var ikke blot den vin- og jagtglade, den meget
joviale monark, som borgerne hilste fra deres vinduer, naar han red gennem
staden. De drak kongen til, og han greb pokalen, tømte den og smed den
over sit hoved - i tusinde stykker mod stenbroen. Skønt næppe nogen større
begavelse, tog han sig ogsaa ivrigt af regeringen, ikke mindst hvad angik landets
forsvar, hær og flaade. Endnu gemmes hans egenhændigt skrevne memorialer,
private huske- og ønskesedler, optegnelser om, hvad der i de enkelte aar fore
de