52 / 213
Men desværre findes disse optegnelser ikke gemt saa langt tilbage som til
den tid, laboratoriet først blev anlagt, og man ved saaledes ikke noget om,
hvorvidt det skyldtes majestætens personlige initiativ, at det eksplosionsfarlige
fyrværkerarbejde blev forlagt til Christianshavn, til nogle ret primitive byg
ninger paa den tidligere Schacks plads. Men det var selvfølgelig kongen, som
udstedte de respektive befalinger til anlægget, blandt andre den efter hvilken
købesummen, de 3000 daler, skulle udredes af land- og søetaten i fællesskab,
naturligt nok paa et tidspunkt, da tøjhuset og dermed laboratoriet var fælles
for hær og flaade.
Man h a r vel re g n e t m ed , at d e t nye etab lissem en t laa tils træ k k e lig t afsides
i d en n e, lid e t bebyggede del af Ch ristian sh avn . A lligevel sk ete d e r skade
nok endda, dengang d e t h e le b lo t e t p a r aar e fte r an læ gget fø rste gang sprang
i lu ften . »F o rm ed elst Guds v e jr og to rd en slag ,« som d e t siges og v id e re , at
ulykken »foraarsagede saadan tum m e l og alarm i v e jre t, at v in d u e rn e og tag ene,
i de hu se, som endogsaa laa langt d erfra , sp runge ud i m ange tu sind e sty kk er . . .«
Ikke sært, at man foreslog laboratoriet flyttet, da det godt et aarstid senere
blev til alvor med kasernebyggeriet paa Christianshavn. Det var ellers folk,
som havde tilknytning til virksomheden, som skulle indkvarteres her, nemlig de
førnævnte bøsseskytter eller tøjhusfolket, som man ogsaa sagde, det faste artille
ripersonale, der hidtil havde boet blandt søfolket i Nyboder. Bestemmelsen blev
taget i efteraaret 1680, og den 27. november samme aar satte kongen sit navn
under en paaskrift paa tegningen til det projekterede anlæg: Efter dette dessein
skal barakkerne paa Christianshavn for bøsseskytterne med grundmur bygges.
Tegningen eksisterer næppe mere, derimod en anden, halvandet hundrede
aar yngre, da kasernen endnu stod saa godt som uforandret. Og desuden kan
man den dag i dag bare gaa ud i Kastellet og kigge paa »stokkene« derude. De
er af omtrent samme type som dem paa Christianshavn, to etages teglhængte
bygninger. Der var to længer derude, hver 166 alen lang, opført af murer
mester Evert Jansen, atter en hollænder, saa det var ikke sært, der blev brugt
hollandske mursten, men dog tillige flensborger-, bremer- og amagermur
sten. Man sparede, hvor man kunne, naturligvis. Stilladstømmeret skulle siden
anvendes til skillerummene.
Man talte dengang om » 18 nyopbygte vaaninger«, af hvilke de to, nr. 9-1 0,
var forbeholdt tøjmesteren alene og en enkelt den skole, som blev knyttet til
etablissementet, mens der i de resterende blev indkvarteret ialt 43-familier, alt-
saa artilleribetjente af forskellige grader, artillerimestre og bøsseskytter, hvad
de nu hed. Alt i alt drejede det sig om en to-halvtrediehundrede mennesker,
voksne og børn, af de sidste saa mange, at man mente det fornødent at ansætte
en særlig skolemester for dem. I det hele altsaa et lille afdelt samfund indenfor
det større christianshavnske.
£2