54 / 213
bleven i live, som kunne referere og berette, formedelst hvad tilfald det er
opfløjet, saa kan man ikke heller den egentlige aarsag tilkendegive . . .«
Maaske var d e t g n iste rn e fra en kn iv , d e r blev skæ rp e t, som havde foraar-
saget eksp lo sionen , gisnede m an. M en e t h e ld i u h e ld e t var d e t, a t n e to p dagen
fø r var e t antal fæ rd ig lavede g ran a te r b lev et f je r n e t fra la b o ra to rie t, og »at de
h id og d id flyvende fy rbo lde h v e rk e n havde g jo rt skade paa m e n n e sk e r e lle r
huse - « . M en m ange m il ud paa lan d e t havde folk h o r t ra b a ld e re t og v irk elig
tr o e t, d e t d re je d e sig om en jo rd ry s te ls e !
Nu var man vel saa blevet klog af skade og fortrød, man ikke havde flyttet
laboratoriet ? Aknej, aknej ! »Man er nu i færd med at bygge et andet labora
torium, hvilket noget videre imod strandsiden vorder oprettet«, slutter den
ovenciterede beretning.
»Eftersom laboratoriet ved fyrværkeriet ulykke!igen opgik, og alle materia
ler bortfløj og straks beordres igen at arbejde«, stod der forrest i den memorial,
som W ilster opsatte, blot 4 dage efter eksplosionen, en fortegnelse over de
redskaber, der var fornødne til at føre arbejdet videre, »to bakker hver tre
korter lange med deres skaft, et dusin underskellige hollandske bakker med
3 skafter«, trug, haarsigter, store og smaa vægte, o. s . v . o . s . v . »En vedøkse,
to haandøkser« var de sidste numre paa den lange liste. Og inden en maaned
var omme, var man i gang med opførelsen af de nye bygninger. Men man maatte
ogsaa bruge nogle tusind sten til reparationen af artillerikasernen, som - bog
stavelig talt - ikke var gaaet ram forbi ved eksplosionen.
Alle gode gange tre hedder det som bekendt. Men i dette tilfælde blev der
ikke
nogen tredie gang. Der fandt i hvert fald kun de to større eksplosioner
sted i den næsten 200-aarige periode, laboratoriet paa Christianshavn bestod.
Nu var det nok heller ikke de største krudtoplag, der fandtes paa det, de var
henvist til de egentlige krudttaarne, som blev opført i selve voldens bastioner.
Men virksomheden, paafyldningen af granater, kardæsker og almindelige ge
værpatroner, medførte naturligvis, at der maatte opbevares visse kvanta krudt
paa selve stedet. Det krævede for den sags skyld fremstillingen af baade »Ernst-
und Lustfeuerwerck«. Mens den første betegnelse dækkede den egentlige skarpe
krigsammunition, gjaldt den anden, hvad man nutildags alene betegner som fyr
værkeri. Og fabrikationen af det spillede en ret fremtrædende rolle i hine dage,
da man ikke kunne fejre nogen offentlig festlighed af betydning uden affyring
af raketter, sole, og hvad det nu ellers hed, i større eller mindre maalestok.
M en som folk væ nn e r sig til at bo paa en vu lkan, saa levede tø jh u sfo lk e t
deres daglige liv ud en tan ke fo r d e t farlige naboskab. Og m ens d e r op rind elig
laa e t ub ebygget bæ lte m e llem lab o ra to riep lad sen og den bo rg e rlig e bebyg
gelse, saa skød denne sig e fterh aand en h e lt ind im od d e t p lank evæ rk , som b e
teg n ed e g ræ n sen fo r d e t farlige om raade.
S4-