59 / 213
Da den kongelige ingeniør,
Georg Hoffmann,
skulle tegne en plan til
anlæg a f en ny kirke
paa Christianshavn,
paa hjørnet a f Torvegade
og Strandgade, projekterede
han samtidig udbygningen
a f de indtil da ikke
opfyldte omraader bag
Christianshavns vold
med en række nye gader,
karreer og kanaler.
Planen f k imidlertid ingen
praktisk betydning.
ene borgmester havde over aar og dag været af byen, og den anden ikke i lang
sommelig tid søgt raadstuen.« Christianshavn blev inkorporeret og dens magi
strat slet og ret »afskaffet«.
Et held at sognepræsten Rasmus Byssing var en agressiv natur. Nu var han
alene om at søge kirkesagen fremmet.
Da statskollegiet samledes første gang efter det snart følgende nytaar
i G j g,
forhandlede man om religionens sager for at »temoignere den skyldige tak
nemmelighed mod Gud for fremfarne aars forlente sundhed og velstand«. Og
aarsagen var en lang supplik fra netop den strengt ortodokse Rasmus Byssing, et
bønskrift, der først og fremmest jamrede over alle de mange fremmede tros
bekendelser, der trivedes paa Christianshavn. Ikke blot fordi sligt i og for sig
selv var højst forargeligt, men det medførte tillige, at mange børn døde uden
overhovedet at være døbt, ligesom andre paa en halv snes aar eller deromkring
stadig løb rundt uden at være holdt over daaben. Ja, selvfølgelig var de høje
herrer i kollegiet betænkelige ved denne tilstand. Skønt - paa den anden side
gik det næppe an at være for fremfusende. Man maatte navnlig behandle de
hollandske søfolk, som boede i staden, med en vis forsigtighed. Ellers risike
rede man, at de stak af, saa »ingen andre her i landene skulle kunne findes,
59