62 / 213
Dommen var fældet i en sag mellem byfogden og indehaveren af for
tovsgrunden umiddelbart syd for Brogade, Johan Moock, ikke at forveksle med
sekretæren i Tyske kancelli Johannes Moth. Skønt næppe saa retskyndig som
denne, file ogsaa Moock adskilligt at gøre med de danske juridiske myndigheder.
Johannes Moock var antagelig tysker eller maaske snarere hollænder, fo r
modentlig den domestik af dette navn, som Cornelia Bickers, den store han
delsmagnat Jokum Irgens efterladte enke, anbefalede til de danske statsmyndig
heders bevaagenhed. Siden blev han borger og husejer paa Christianshavn, og
som saadan henvendte han sig til sin »durchleuchtigster grossmåchtigster Ko-
nig« med sin bøn om uhindret at maatte drive sin virksomhed til egen og sam
fundets nytte.
Han havde tildels de samme planer som Trellund og ville anlægge »eine
Saage Miihlen von Winde getrieben, gleich man unzehlbaahre in Hollandt,
hatt, als auch . . . eine Schiffbauveren.« Men da han i april maaned 1 681 ind
gav denne memorial, havde han allerede i mere end et aar været i karambolage
med underfogeden paa Christianshavn, som ville forholde ham retten til at
bygge paa den grund, han aaret før havde købt, altsaa fortovet syd for Brogade,
solgt ham af den noksom bekendte Carl v. Manderns enke. Det var egentlig
hende, der var skyld i miseren. For inden hun solgte fortovet, havde hun ladet
det indhegne og sat plankeværket saadan, at det dels stod paa selve Brogades
grund og dels lukkede for den passage, der »altid« havde været langs bolværket
fra Langebro og hen til Lille Torvegade, hvis forlængelse altsaa paa det tids
punkt allerede var en kendsgerning. Sligt kunne magistraten naturligvis ikke
tolerere og paa selve juleaftensdag 1679 var det blevet paalagt at udlægge gaden
i dens tilbørlige bredde af 24 alen, og at »afmaale en gades plads til losning
og almindelig kørsel langs bolværket imellem Langebro og Lille Torvegade.«
Saa gik ru letten ! Den 7. marts blev der afsagt raadstuedom mellem Moock
og Sejr Eriksen, og det var under den forudgaaende rettergang, at man, som foran
meldt, henviste til reglerne i Jyske lov. Det gjorde dommen ogsaa: Fortovet
maatte ikke bebygges, men skulle forbeholdes »det almindelige bedste og
menige mands brug og nytte«. Med mindre da Kgl. majestæt ville fastsætte
nærmere regler for disse fortovs udnyttelse.
Maaske var det den sidste passus, som fik Moock til at gaa til kongen, og
saa skulle Gottfred Hoffmann se paasagen. Han kunne kun gentage, hvad han
ogsaa havde sagt, dengang han skulleudvise kirkepladsen, at han ikke i hele sin
tjenestetid havde »vernommed« eller set nogen plan af omraadet — sit eget
fremtidsperspektiv har han ikke regnet med i denne sammenhæng - og for-
øvrigt indeholdt »de første karter,hvorefter Christianshavns gader vare an-
O
7
O
lagte og; pladserne uddelt« overhovedet ikke noget om byggepladser paa hver
side Langebrogade, ja engang ikke noget om en gade sammesteds. Og det er jo
62