66 / 213
imidlertid til i sammenhæng med beskrivelsen af, hvordan det gik det hele areal
syd for Torvegade, efter at J. J.W ilste r havde solgt det.
Køberen var »agtbare oe velfornemme unae mand Friderich Anthonij Miil-
O
O
ler, handelsmand her udi staden«, og han fik ikke blot de to Jonas Trellunds
gaarde, baade den grundmurede og den med træværksbygning, med tilliggende
grundareal »udtil volden«, men ogsaa fortovet med havn og kran, jo en anselig
ejendom. Jamen tilstanden? Formedelst ejendommenes »store ruin, brøst-
fældighed og vidtløftige begreb« ville det være umuligt for Frederik Antoni at
faa dem bygget op igen indenfor den frist, som en kgl. forordning havde sat.
Møller rnaatte til kongen og fik fristen forlænget, samt bevilling paa udlej
ning af de nye kraner, han ville anlægge paa sin kølhaleplads. Og busene fik han
paa benene, tør man regne med. Inden faa aar var den grundmurede gaard lejet
ud til den engelske gesandt Gabriel Sylvius, saa kaminerne bar nok været stillet
op igen. I bindingsværksgaarden boede Møller selv, mens der ogsaa var fine
lejere i de to huse fra 1666, nuværende 8 og 10 , som han ligeledes havde købt.
Navnlig i det sidste, der var »møbleret med tapetserier og guldlæder«. Fler
boede først excellencen, gehejmeraad Geissmann og siden den fornemme hr.
Pritzbue, hofmester hos prins Vilhelm.
Bag den grundmurede gaard Strandgade 6 strakte sig nu et større kompleks
af bindingsværksbygninger med kældere —heri køkken og borrestue —og kviste,
samt bryggers og stald. Der var ogsaa et drivhus, et stort pomeranshus ud til
haven, »den temmelig store lysthauge« efter tidens skik inddelt i 4 kvarterer,
hver med sin pyramide og sin fontæne dog »uden spring«.
Frederik Antoni optraadte almindeligt i kompagni med sin broder Niels
Møller, og begge var de handelsmænd og skibsredere i ret stor stil.
Men handel og søfart var en risikabel levevej i de dage med de mange
krige. Som det var en saadan, der havde slaaet Trellund ud, blev ogsaa brød
rene Møller baardt ramt af en krig, i hvilken Danmark endda ikke var part
haver, og den danske handel i almindelighed drog fordel af landets neutrale
stilling — den saakaldte pfalziske arvefølgekrig i 1690erne. Brødrenes skibe
blev opbragt i Zeeland, og selv om en kgl. kommission i den anledning til
kendte dem en erstatning paa ikke mindre end 50.000 rigsdaler, kunne dette
ikke redde dem, ikke afværge deres fallit. Alle deres christianshavnske ejen
domme gik til tvangsauktion. En og samme kreditor og panthaver købte de
fleste, de to huse fra 1666, saavel som den store grundmurede gaard-altsaa hele
striben nuværende Strandgade 6-8-10 og havneterrænet paa den anden side af
raden. Det var en mand, der var blevet nævnt i række med brødrene blandt
O
byens største skibsredere nogle faa aar tidligere, men som bedre vidste at
bevare sin status baade før og efter, at han i 1699 købte ejendommene i Strand
gade, vinhandleren, der var blevet reder og storhandelsmand, Abraham Lehn.
6 6