41 / 213
Særlig udtømmende er Wuchters beskrivelse ikke, han nævner ikke et ene
ste kunstnernavn, men man kan jo nok udfra titellisten gøre sig en forestilling
om, hvordan samlingen har taget sig ud. Motiverne var dem, man yndede i da
tiden, tre søstykker, otte landskaber, af dem et »brabandsk«, eet køkken
stykke, seks »bataljer«, smaa og store, samt elleve figurbilleder, fem bibelske
scenerier og tre allegorisk-mytologiske, nemlig to »søtriumfer« og »De tre
gudinder«, altsaa Paris’ dom, hvortil endelig kommer et med tite l: Had og
Nid, og et gammelt »effitafium«. Det er dem alle, alle de »skilderier«, som
Jonas Trellund maatte lade glide sig af hænde, hvor let eller tungt han nu
ellers har taget det.
Hvor de siden havnede vides ikke. Maaske i kongens kunstkammer? De
nødtørftige titler giver ingen sikre fingerpeg, selvom nogle af dem nok kunne
svare til »gamle hollændere« i vore dages kunstmuseum. Men selvom det er
lidt usædvanligt med »et brystbillede Susanna« —den dame plejer man jo mest
at se i hel figur —saa vil det nok være for letsindigt at identificere maleriet i
Trellunds samling med Kunstmuseets kendte Jordaens! Og dette maa vel ogsaa
nærmest betegnes som et knæstykke. Andre bibelske emner hos Trellund var
»Judit og Hollefernis«, Maria med barnet, Maria billed med Josef, De hellig
trej konger og Kristi begravelse. Vist har man billeder med delvis samme mo
tiver paa Statens museum, men ingen ved, om de i sin tid hang i Strandgade.
Man ved derimod, at hverken malerierne eller det øvrige løsøre eller begge
dele tilsammen kunne dække kronens krav paa Trellund. Og da han ikke an
viste videre at gøre udlæg i, hans bøger med oversigt over hans udestaaende
fordringer havde hans »aparte bogholder i Holland«, ja saa var der ikke andet
at gøre end ogsaa at »skrive« hans faste ejendomme, hans huse og gaarde med
plads og skibbro og kran, dog saaledes at selv enevoldskongen maatte respek
tere Hans Nansens arvingers første prioritet paa 2000 daler. Endda var der 1 8 1 7
rigsdaler og fire skilling, som man slet ikke kunne skaffe nogen sikkerhed for.
Andre panthaveres krav blev tilsidesat. Der havde paa Kgl. majestæts vegne
været rejst sag imod Trellund, inden
de
fik deres pantebrev helt i orden. Saa
stod de der med en lang næse, baade kammerraaden og hofprædikanten. Det
gjorde saadan set ogsaa Trellunds hollandske familie.
Trellund selv stak af fra det hele!
Det var ganske vist fra allerhøj este sted strengeligen blevet betydet ham, at han
i det mindste med sin egen person maatte indestaa for sin gæld. Men det brød
han sig fejl om og flygtede. Tilbage i Strandgade sad hans familie, hans to umyn
dige døtre i hans søsters varetægt. De kunne næppe drive forretningen videre
som i sin tid Karen Jakob Madsens. Maaske har de haft
nogle
indtægter, bol
værkspenge og leje for kranen, der stadig kunne bruges. Ellers stod det meste
og forfaldt.
4 i