28 / 213
hjørnegrunden Torvegade-Strandgade. At der ikke her, som udfor de fleste andre
Strandgadegaarde, var anlagt nogen havn, gjorde vel, at de offentlige myndig
heder mente at kunne skalte og valte efter behag. Man havde saaledes ogsaa i 1 6^7
til hensigt i dette nabolag at placere Christianshavns ny kirke, den, der skulle
afløse den første midlertidige, som allerede var meget brøstfældig. »Men for k ri
gens besværlighed, som da indfaldt, kunne man dermed ikke komme videre«.
I svenskekrigens tid, da Carl Gustav belejrede hovedstaden, glemte man de
indbyrdes stridigheder. Voldene rundt, paa Sjællandssiden som paa Amager
land, stod som en ubrydelig ring hele borgerskabet i det daværende Storkøben
havn. Og i stormnatten 16^9 slog man fjenden tilbage, fra Københavns volde
saavel som fra Christianshavns. Svenskerne havde været saa forsynlige at tage
ligskjorterne paa, inden de stormede, bemærkede Christianshavns kommandant
med barsk humor i sin rapport.
Efter freden 1660 fulgte saa statsomvæltningen, Frederik IIIs kup, ved hvil
ket han tilrev sig arve og enevoldsmagten, det absolutte herredømme over det
danske rige. Blandt hans trofaste støtter var Københavns magistrat, mens den
paa Christianshavn havde stillet sig mere vankelmodigt. Det kom til at svide til
medlemmerne, borgmesteren Hans Sørensen, ovenfor omtalt som ejer af grun
den yderst mod Amagerbro, og raadmanden Hans Johansen. Navnlig den først
nævnte gik det haardt ud over. Han maatte købe sig fri af Blaataarn ved at op
give en fordring paa kronen paa adskillige tusinde rigsdaler. Alligevel lykkedes
det ham at opretholde besiddelsen af sin ejendom ved broen, ogsaa efter faldet.
Han var nu langtfra af samme format, økonomisk set i alle tilfælde ikke,
som en af sine forgængere, Jakob Madsen, storkøbmanden, storrederen og stor
entreprenøren. Maaske havde han tjent sine første penge i sidstnævnte egen
skab, han var bygmester for større dele af Nyboder, men siden havde han mange
skibe i søen, og han efterlod blandt andet sine arvinger selveste Børsen, pantsat
ham af kongen for halvtredsindstyve tusinde rigsdaler. Og dertil kom hans
grundejendomme paa Christianshavn, de to gaarde i Strandgade, han havde
overtaget efter mester David Balfour, selvfølgelig sammen med den tilliggende
del af Grønnegaards havn. Og som forgængeren udstrakte Jakob Madsen sin
raadighed over mere, end der strengt taget tilkom ham, han lod fylde op paa
de tilstødende, øde og ubebygte grunde, helt over imod volden, ja, var ved at
tiltage sig retten over denne ogsaa, lader det til, eftersom man kaldte den ba
stion, som her laa ud imod strømmen for —Jakob Madsens skanse!
Til denne »runddel« fik proviantskriveren Hans Hansen lov at flytte en
vejrmølle, som stod paa den anden side havnen, bag Tøjhuset, efter hans eget
tilbud imod gratis at male kongens korn i de følgende tre aar. Det var i 16^7,
efter Jakob Madsens død. Han var 16^3 blevet stedt til hvile, ikke i Christians
havns brøstfældige kirke - det var ikke fint nok - men i Holmens. Selv havde
2 8