m
J O
tÅ fØ Z
¿'♦S"
c j - u f ø y n j \ i <i*'n
(j'mi.&vn.
o>
f^uy\.y^4cyy
4**D<c.7t_ v<w-^t- -mire» vpeJ/C '7' ^-iv>
, VU t i
^ t u * *
/h ~< rx+
tSv
«utlK«!
ij# c u t t ^
—
l %
W
Ks*
f e v y0.p*
- *■&* |A ,» « ¿ r« .> y ^ * ’>
W»**7~
‘ ^H4 U X w t v V t
---
: VM
.i
oy fvw
^
^
va
Å ^ '
th
^>e Ct /t«Mr^
4'
fo re fun d en og b e g reb en er« . D e t var en af de s to rg ru n d e , Ch ristian shavn fø rst
blev u d lo d d e t i, tid lig e re b e s id d e t af kongens in g e n iø r, Johan Sem , d e r havde
haft an læ gget af d en nye bys vo ld e og g ad e r i e n tre p ris e og bygget sit eget hus
h e r. Men Balfour b ru g te ogsaa n ab og ru nd en m o d syd, som han havde k ø b t af
sin svigerfader, Johan de W illom . D e t blev im id le rtid fø rst hans enk e, d e r i
1634
lod g run d en opm aale og hk lov fo rm elig adkom st paa den . T ilsamm en
dæ kk ede de to g ru n d e nu væ ren d e S trandgade
4
-
6
, W ild ersg ad e
7
-
11
.
Balfour tiltog sig raadighed over mere end dem, for han lagde beslag paa
den del af Strandgade, der efter »afridsen« over Christianshavn skulle løbe mel
lem hans grund og hans fortov. Det kunne saadan set endnu være lige meget, da
grundene paa den anden side hans, over imod volden, hverken var fyldt op eller
bebygget, men naturligvis henviste Københavns magistrat ogsaa til dette over
greb, da den første gang rejste sagen om Grønnegaards havn, i 1 632, endnu i
mester Davids levende live. Det første nævn, der skulle dømme i sagen, hre
adelige herrer med kansleren Christian Friis i spidsen, blev dog ikke nedsat før
efter hans død, i 1635-. Og deres kendelse gik tilsyneladende København imod:
enhver by skulle nyde sine fortover ud til m idtstrøm !
Men - hvad angik specielt Grønnegaards havn, saa skulle eventuelle afgif
ter af de i denne oplagte fartøjer tilkomme København, dog »Christianshavns
fortov og paaløb undtaget«. Da det ogsaa var om udstrækningen af disse begre
D
etforste maalebrev
paa den grund, der nu
optages a j Strandgade 6
og delvis 4,
blev skrevet 1 6 24
paa hollandsk a f kongens
ingeniør Abraham
de la H a je fo r den skotsk-
fø dte kgl. skibsbjgger,
mester David Balfour.
2 2