18 / 213
adelige herkomst, om hans forfædre tilbage i flere generationer, som Stor
britanniens hersker, kong Karl, udstedte i 1629, stod og staar fremdeles at
læse i Helvads lille oktav. Det er dér gengivet paa tysk, mens det oprindelig var
skrevet paa latin. Originalen er nemlig ogsaa i behold, noget makuleret ganske
vist, oa gemmes nu i det danske rigsarkiv.
7 O O
o
Hvorfor mester David paa saa sent et tidspunkt af sit liv har lagt vægt paa at
faa sit adelskab bekræftet, vides ikke. Kongen havde baade før og efter den
7
o
o
tid i sine skriftlige henvendelser tituleret ham som en adelsmand, Os elskelige
mester David? Selvom Christian IV i hvert fald næppe ved given lejlighed
havde ment, at skibsbyggeren fortjente denne tiltale, dengang han lod ham
spærre inde paa Dragsholm slot. Om han saa ogsaa ikke helt delte skæbne med
sin nok saa berømte landsmand, jarlen af Bothwell, der som bekendt først
forlod sit fængsel, da han skulle bisættes i Faarevejle kirke.
Balfour slap ud, da man skrev anno 1 6 1 7 , og blev atter kg]. skibsbygmester.
Saa tidligt som i 1^97 havde han arbejdet i kongens tjeneste og bygget en galej
i København. Sidenhen virkede han rundt om i kongens riger og lande, i
Skaane og Sønderjylland, saavel som i Norge, samt endelig paa selve Bremer-
holm, datidens orlogsværft, og i løbet af en lille snes aar var den række krigs
fartøjer blevet til, som Helvad opregner. Og det var stolte skibe, store skibe
de fleste af dem, skibe der blev foretrukket for andre af den danske flaades.
»Argo« var en overgang kongens livskib, indtil det i 1606 maatte vige til anden
pladsen, vige for det højtpriste »Trekroner«, der vakte stor beundring under
kongens besøg i England det aar, »udsmykket med forgyldning og andre mage
løse kunstarbejder i en saadan grad, a t . . . mange tusind mennesker drog blot
af den grund til Gravesend, hvor det laa for anker, for at se det«. Det skal
endogsaa have været paa 1 300 tons eller 6-700 læster, som man dengang reg
nede med herhjemme, kæmpestort efter den tids forhold. Man var ellers holdt
op med at bygge de meget store orlogsskibe, som en tid lang havde været
paa mode. De var relativt smaa, datidens fartøjer i begyndelsen af det 17 . aar-
hundrede, kølen i almindelighed kun en fyrretyve alen lang og de andre maal
naturligvis tilsvarende.
løvrigt var »Trekroner« som andre af datidens gængse type, noget korte og
bredbugede, med den lange snabel i forstavnen og det høje agterkastel, mere
eller mindre ødselt udsmykket med billedskærerværk, maling og forgyldning.
Sommetider sørgede kongen selv for udførelsen af disse mere dekorative ar
bejder, mens skibsbygmesteren kun skulle gøre skibet færdigt »med økse og
navr«, altsaa udføre det egentlige tømmerarbejde, vel at mærke med sine egne
folk. Kongen skulle kun stille mandskab og redskaber til raadighed, naar skibet
skulle skydes af bankestokken i søen, altsaa ved stabelafløbningen, som gerne
formede sig højtideligt til lyden af pavker og trompeter.