156 / 363
138
FLAADENS LEJE 1680— 1697
D ette B a tte ri e r sik k e rt d e t sen e re sa a k a ld te „gam le B a tte ri“, d e r laa paa
S yd sid en af d e t o v en fo r om talte Løb ov er R efshalen. —
D en 7. O k to b e r 1735 blev d e r givet A p p ro b a tio n p a a A fpæ ling og Op
fyldning af d en P lads n o rd en fo r C h ristian shavn , som fø rst k a ld te s
Bjørns Plads
,
sen e re
Wilders P lads
, hvis nordligste Del b lev d en
islandske Plads
med det
sto re island sk e P ak h u s; p a a Ø en fan d tes tre H avne, af hvilke d en nordligste
k a ld te s T ra n b ræ n d e rig rav e n (K, K. P. 40. S. 149—200). U dg ravn ing en af Dok
ken p a a C h ristian shavn gav J o rd til Opfyldning af Øen.
F L A A D E N S L E J E 1 6 8 0 — 16 9 7 .
UNDER ADMIRALERNE NIELS JUEL OG SPAN.
F ra de fø rste T ider, h v o r K øb enh avn blev S æ d e t for B isp en og Krigeren
ABSALON
og sen e re Kongerne, h a r de af dem an v e n d te K rig sfa rtø je r haft deres
O plagshavn dels i F a rv a n d e t mellem Slotsholm en og S jæ lland, d e r var bety
deligt stø rre , end d e t nu er, dels og vistnok i h ø je re G ra d i F a rv a n d e t mel
lem Sjæ lland og Am ager, K alleboerne, d e r sik k e rt h a r v æ re t b e n y tte t i langt
stø rre U d stræ kn ing til T og tern e i Ø stersø en , end m an nu tæ n k e r sig, saa længe
F a rtø je rn e s D ybgaaende tillod det. D e t æ ld ste K ø b en h a v n laa m ere ved
K alleboerne end ved S undet.
E ndnu p a a C h ristian III.s Tid (1534— 1559) e rfa re s af h an s Forordninger,
a t d en kgl. O rlogsflaade laa i H avn i d e n sa a k a ld te
Grønnegaards Havn
paa
Am ag er ov erfo r S lotsholm en tæ t sø nd en for den se n e re o p fø rte Knippelsbro.
M en v ed a a b e n t B rev af 18. D e c em b e r 1556 (Kancell. B revbøg. 1556 S. 60)
tilstod Kong C hristian III B o rgerne, til E rsta tn in g fo r h v ad de havde mistet
v ed T ilmudring af „D yb et“ mellem B rem erholm og Byen, h e re fte r at maatte
bruge G rø n n eg a a rd s H avn til V interleje fo r d e re s S kibe, m en fremm ede ikke
ud en B orgm estres og R a ad s S am ty k k e ; dog fo rb eho ld t Kongen sig at maatte
lægge sine Skibe i V interleje der, h v o re fte r K ra b b e lø k k e H avn ogsaa blev
tag e t i Brug for en Del af F la ad en s Skibe.
Krabbeløkke Havn
e r oprindelig Ind løb et til
Dybet
, d e r ad sk ilte den da
væ ren d e
0
Bremerholm
fra d e t faste L an d
p a a
Bysiden. D a
Dybet
blev
op
fyldt, blev Ind løb et d e rtil en Vig mellem B rem erho lm og d e t faste Land, som
fik Navn af
Krabbeløkke Havn
og e fte r A a re t 1556 a n v e n d te s som
O p la g sh a v n
for O rlogsskibe. S a a led e s a n fø re r H. D.
LlND
(Chr. IV, S. 58), a t i 1558 fik
Helsingørs O rlogsskib T illadelse til a t ligge i K rab b e lø k k e (F laadens Leje), og
i A a re t 1579 la a S k ib en e :
Svalen, St. Oluf, Hamborg Okse, Krabaten,
Norske
Galej
og
Helsingborg-Engel
h e r
(LlND:
F red . II. S .
2 0 0 ).