162 / 363
144
NYHOLM 1690—1697
efter at have citeret ovennævnte Forordning: „dette e r altsaa Begyndelsen
til Nyholm“.
Fo rsaavid t er dette rigtigt, som denne Opfyldning var G rundlaget for
den 0 , som c. 70 A ar senere un d e r Navn af Motzmanns Plads indgik i det
udvidede Nyholm, men denne maa ikke forveksles med Øen
Nyholm
, som laa
østenfor F laaden og ikke mellem denne og Christianshavn.
Den 15. April 1682 udsted tes paany en Forordning af ganske samme
Ordlyd som den ovenfor citerede, hvilket foranlediger
GERHARD
L.
G
rove
til
i sin Bog om „Kjøbenhavns Havn" (S. 23) at sige: „Ved Forordningen af
15. April 1682, blev det strengt fo rbudt at indtage eller udskyde Ballast uden
p aa et særligt dertil foro rdnet S ted mellem høje Pæle med Hænder paa. Her
lagdes den første G rund til Nyholm, hvorfra det første Skib løb af Stabelen
i 1692“. Sammenblandingen af Nyholm som 0 og E tablissem entet Nyholm
er her mest frem trædende; thi S tedet er det samme som ovenfor, men blev
først til en brugelig 0 tre A ar efter, at det første Skib var løbet af Stablen
p aa Nyholm.
At den Ballastplads er den senere Motzmanns Plads (og senere kaldet
Christiansholm) fremgaar af følgende Skrivelse af 3. M arts 1686 fra Ekvipage
m ester
WlBE
til Generalkomm issariatet: „H errernes højrespektive O rdrer af
den 2. Marts angaaende Mæ rker eller Tegn at lade opsæ tte til inden og uden
lands Søfarendes Efterretning hvor Baglast skiudes m aa fra , og afsky for
W rag og anstødende S teder, e r mig tilhændekommen, som og horsamst skal
efterkommmes og saa vidt herinde ved St. Annæ Bro, Baglastplatzen lige for
Qvæ sthuset och ved Toldboden alt er i G jerning“. Kvæ sthuset var dengang
i den Bygning, hvor nu „Det Fo renede Dampskibsselskab“ har Kontorer, og
som ligger lige overfor Christiansholm. —
H. D.
L
ind
siger (T. f. S. 1917 S. 379): „Opfyldningen p aa Nyholm var
heller ikke fuldendt, uagtet der i 1687 var bleven befalet, at 200 Læs Ler
skulde opgraves mellem Kastellet og Nyboder og føres til Holmen“. „Holmen1
er imidlertid ikke „Nyholm“ men „Bremerholm“, hvortil d et opgravede Ler
„i April og August M aaned 1687 blev aged“ for at anvendes til Reparation
af Dokken (se kgl. Befalingsbog G eneralkomm issariatet Nr. 12 — 24, Februar
1687 og Generalkomm isariatets Korrespondanceprotokol 11. April 1687 S, 440—43
og 619—21). Desuden var opgravet Ler en altfor ko stbar Vare til at bruges
til Opfyldning i Vandet. —
H. G.
G
a r d e
skriver (Den dansk-norske Sømagts Historie 1535—1700 S. 314.
Kbhvn, 1861): „Da F laaden i 1680 bestod af 77 Krigsskibe med 2325 Kanoner,
var Bremerholms Væ rft utilstrækkeligt for den og Københavns Havn, der