164 / 363
146
NYHOLM 1690—1697
Kongen resolverer, at han vil give Generalløjtnant
SCHACK
og Admiral
SPAN
O rdre til at udsøge en Plads hertil og tilskriver d.
2 5
.
M arts s. A. de to
nævnte, at han formener, at en saadan Plads b ed st vil udfindes „i det nye
W erch over F laaden til Christianshavn, som ved Udfyldning kunde anvendes
til anden N y tte“, og giver dem Befaling til, at de tager en Ingeniør og om
behøves andre P ersoner til at udfærdige en Plan, som skal forelægges til Kon
gens Approbation. P lanen blev udfæ rdiget og fik kgl. A pp robation d. 8. April
1690 og saa ud som i hosstaaende Figur, hvoraf fremgaar, at Øen forbandt
Bastionsrækken med B atteriet „Neptunus“ og strak te sig p aa den vestlige Side
mellem de to faste Punk ter: B atteriet Neptunus og d et gamle B atteri og kom
saaledes til at danne den østlige Begrænsning af „Hukken".
Om Aarsagen til, at
SPAN
væ lger det nævn te Sted, sltønt Kongens An
visning snarere synes at gaa i Retning af Opfyldning sønden for Flaadens
Leje, mellem dette og Christianshavn, faar man ikke Oplysning, man har kun
Formodninger at støtte sig paa,
En saadan Formodning er, at de haa rde Isvintre, som man havde i Midten
af 1680erne (se M eddelelser om Isforholdene i danske F arvande i Aarene
1690—1860 af C. J. H.
SPEERSCHNEIDER),
har fremkaldt Ønsket om at have en
Forbindelse over Jo rd til F laadens Oplagssted, saa at man ad den Vej kunde
faa Gods ud til Skibene, endnu m edens Is gjorde Vejen over Havnen ufarbar,
hvilket navnlig havde Betydning om Fo raaret, n aa r Skibene skulde ekviperes.
A t Sam tiden har anset
SPAN
som Ophavsmand til Nyholms Anlæg kan
fremgaa af en Bemærkning i Biskop
BIRKERODS
Dagbog (1658—1708), der
siger, at Orlogsskibet
Prinsesse Louise
blev af
Bankestokken Spanholm
i Vandet
udskudt.
Om Admiral
SPAN
har haft den ovenstaaende Hensigt med Øen, eller
allerede p aa det T idspunkt har haft den Plan, som han senere udførte, kan
ikke afgøres, men den planlagte Opfyldning blev i ethvert Tilfælde kort Tid
efter anvend t i et Øjemed, der skulde faa en afgørende Indflydelse p aa dens
Udvikling,
For de p aa Bremerholm byggede store Orlogsskibe v a r Forholdene for
deres Afløbning ikke gunstige, idet Farvandets B redde v a r saa ringe, at man
ikke kunde anbringe Slagbeddinger d e r, hvilket bevirkede Uheldet med
Norske Løve
(se S. 148); for at stoppe Skibene under Afløbning maatte der
anbringes Tømmerflaader, og dog havde man det Uheld, at da
Christianus
Quintus
løb af Stabelen d. 23, Oktober 1683, gjorde den nogen Skade paa
Knippelsbro; og paa Grund af Havnens Tilmudring m aatte Admiralitetet i
1683, da et nyt Skib skulde løbe af Stabelen, anmode om to Muddermaskiners