170 / 363
1 5 2
NYHOLM 1697—1735
D ette blev udført. Kranen, som ses p aa K o rtet fra c. 1735, var af Træ
og Toppens Højde over Vandet 118 Fod; den blev n ed b ru d t p aa Grund af
Brøstfældighed i Slutningen af A a re t 1749, efter at K ranen p aa Nyholm var
taget i Brug.
Da Nyt-Løb blev gravet i 1734, anvendtes M udderet til Dannelsen af en
0 om og i Forlængelse af
Elephanten,
og som fik samme Navn. —
I A aret 1734 blev der aabnet en ny Adgang fra Hukken gennem den
nordlige Bro til Inderreden. Ved F laadens Udlægning havde man nemlig
haft den Vanskelighed, at de Skibe, som stak over 17V
2
F od , med daglig
Vande ikke kunde komme over G runden
Pladen
, d e r laa tvæ rs over Løbet
noget nordenfor Toldboden, hvorfor de svæ re, kølbrudte Skibe maatte ud
lægges næ sten tomme og værgeløse udenfor G runden ved Kastellet og ekvi
peres der, saaledes at det vilde væ re meget svæ rt at ud ru ste en Flaade i
Hast, om Forholdene skulde fordre det. Ved Opmaaling havde man udfundet,
at der kunde tilvejebringes et Løb gennem den nordlige Bro med 20—22 Fod,
saaledes at Skibene kunde ekviperes fuldstændigt i Hukken og varpe direkte
ud derfra. E t Forslag om et saadant Løbs Dannelse blev app roberet ved kgl.
Resol. af 23. Juli 1734 med O rdre til øjeblikkelig Udførelse. —
Hvad det nye Oplagssted for F laaden angaar, havde man vundet de Fordele,
at Havnen var blevet aflastet for Orlogsskibene til Fordel for Handelsskibene,
og Orlogsskibene laa nu for sig selv og var derfo r le tte re at bevogte; men
der var ikke destom indre flere U lemper forbundet med Skibenes Oplægning
1 Hukken.
En af disse m aatte man vide paa Fo rhaand , nemlig den store Afstand
fra Forsyningsstedet, Bremerholm, hvilket med Datidens Befordringsmidler i
høj Grad maatte vanskeliggøre og forsinke Ekviperingen under ugunstige Vejr-
og Strømforhold, særlig om F o raa ret med Is i F arvandet.
Men der opstod snart en anden Ulempe, som man ikke havde forudset,
nemlig Oplagshavnens Tilmudring p aa G rund af den sto re Ophobning af Skibe
paa det re t indskrænkede Rum, saa at Skibene endog i tom Tilstand stod
fast og til T ider kun med meget B esvæ r kunde bringes flot; man forsøgte
Opmudring, men den kunde ikke følge Trit med Tilmudringen.
Dertil kom Ulemperne ved selve Oplægningsmaaden, saasom :
at
Skibene laa ivejen for hinanden, n aa r de skulde ud eller ind paa Plads;
rev et Skib sig løs, var der stor Sandsynlighed for, at d et tog flere med sig;
at
Adgang til Skibene kun kunde ske med Fartøj, hvilket i høj Grad besvaer-
liggjorde det daglige Tilsyn med dem;