176 / 363
158
NYHOLM 1697—1735
Motzmanns Plads.
Forinden dette Tidsrum afsluttes, skal der redegø res for Dannelsen af
den 0 , som under Navn af
Motzmanns Plads
erhvervedes af Søetaten i Aaret
1723 til Anvendelse for Søtøjhuset; men først kom ind und er Holmen i det
paafølgende Tidsrum ved Søartilleriets Overgang til Marinen.
Den 7. S ep tem ber 1695 fik davæ rende Ingeniørkaptajn
GEORG MOTZMANN
og hans B roder ved kgl. Skøde Tilladelse til at opfylde en P lads nordenfor
Bjørns 0 mod at ville indpæ le den og forsyne den med Bolværker, Bygninger
og K ran til Skibbygnings- og Kølhalingsplads. Denne Opfyldning e r en Fort
sæ ttelse af den Opfyldning, d e r havde fundet S ted ved Udkastning af Ballast
mellem to Ballastpæ le, som ifølge Resol. af 2. M arts 1686 v a r fastsat til at
ligge udfor Kvæsthuset ved St. Annæ Plads. Til at udføre A rbe jdet laante
B rødrene ialt 2300 Rdl. af Krigshospitalet; men da Fo retag end et ikke lykkedes,
og de hverken betalte R en ter eller Afdrag, blev Øen ved Højesteretsdom af
3. Juli 1714 tilkendt Krigshospitalet som Afdrag p aa
MOTZMANNS
Gæld til
dette.
Under 6. November 1713 gav Kongen nogle Købmænd Tilladelse til at
bruge Øen i S tedet for Saltholm som K arantænep lads for V arer kommende
fra Lübeck, fordi d et var vanskeligt at komme til Saltholm, n a a r det frøs, og
bekosteligt at ind rette Karantænep lads der. Dog skulde P ladsen forsynes med
tilbørlig Vagt, saa at ingen V arer kunde komme i Land, før K a ran tæ nen var ud
holdt for at undgaa F a ren for Smitte (Pesten) (Kbhvns. Diplom. Bd. VIII S. 303).
Hospitalsdirektøren søgte derp aa at sælge Øen ved offentlig Auktion; det
lykkedes ikke, og da Søetaten im idlertid ønskede at komme i Besiddelse af
den for at oplægge K anoner p aa den, re sk rib ered e Kongen und er 18. Januar
1723 Generalkomm issariatet, at det skulde overtage Motzmanns Plads med
dets Vaaninger og alt Tilbehør og betale til Krigshospitalets D irektion 2000 Rdl.,
der skulde tages af de for dette A ar bevilgede 90000 Rdl. til Materialan-
skaffelser.
Den 30. Dec. 1726 bestem tes, at F laadens K anoner skulde henlægges paa
Pladsen, men det viste sig, at G runden ikke v a r fast nok, hvorfor det fore
løbigt m aatte opgives.
Indtil 1727 beboedes Øen af en Tømmermand Svendsen, som med den
p aa Øen staaende K ran vilde bruge den til Kølhalingsplads; men paa Grund
af Øens og Kranens slette Tilstand kunde han ikke udnytte den paa rette
Maade, saa at han ikke var i S tand til at betale sin Leje, og hans Kautionister
m aatte i 1730 søge Kongen om Fritagelse for deres Forpligtelser, hvilket blev