179 / 363
NYHOLM 1735—1756
161
Flaadens K anoner og Kugler, og efter dens Indstilling blev der d. 9, September
1739 givet kgl. Approbation paa, at der bag Motzmanns Plads maatte laves
en ny 0 af lige Længde som denne og 220' b red med en Kanal af 120' Bredde
samt en fast Kommunikationsbro mellem de to Øer.
Den 15, Marts 1743 befalede Kongen, „at den saakaldte Motzmanns Plads
og den derved liggende Øe, hvor A rsenalet er bygget, saavelsom de herefter
anlæggende Øer, efterdags skal kaldes
C h r is tia n sh o lm en e
I daglig Tale blev
det imidlertid sn art Brug at kalde den ene Christiansholm og den anden
Arse
naløen,
og disse B enævnelser vil blive brugt i det følgende.
Danneskjolds D esse in .
S aasna rt
D a n n e s k j o l d
i A aret
1739
var færdig
med Dokken p aa Christianshavn, tog han for Alvor fat p aa Omdannelsen af
Nyholm, og A a re t efter har han sin Plan færdig og faar kgl. Approbation paa
den d, 6, Maj
1740,
Denne Plan gaar i Almindelighed under Navn af
Danneskjolds Dessein
,
og der er ingen Tvivl om, at han har Æ re n af at have faaet den bevilget;
men der er heller ingen Tvivl om, at d et er
SUHM ,
som oprindelig har und
fanget Tanken til de fleste Dele af den, thi under 9, April 1738 skriver han
til
Greve
DANNESKJOLD:
„Efterdi de fleste Duch d 'A lbe r i Hocken, hvor hans kgl. Majestæts Flaade
er beliggende, ere gamle og forfaldne, skulde jeg formene, at man ligesaavel
kunde sætte dem i en anden Linie med samme Bekostning, som paa det Sted,
de nu staar, hvo rfor jeg hav e r ladet forfærdige denne Tegning, og er mine
Tanker, at n aa r F laaden kom til at ligge i denne Situation, (i een Linie fra
Bommens Vagt til Motzmanns Plads) var derved følgende Avantagier:
1) at den laa langt sik rere i Tid af Belejring;
2) meget bed re i Tid af ulykkelig Ildsvaade;
3) i dybere Vand end som nu, som er Hoved-Conversationen for et Skib,
at det med Baglast kan ligge dybt i Vandet;
4) at Skibet p aa det Sted, hvor det ligger, kan ekvipere og i Havnen bringes
i fuldkommen sejlklar S tand ;
5) naar man vil have et Skib ud enten tilsøs eller til Kølhaling, der da ikke
skal hales bo rt 2 å 3 and re Skibe, som ligger ivejen og som nu maa gøres;
thi paa saadan M aade kan Skibene hales hen, hvor man vil have det,
uden at noget andet Skib er til H inder; endnu er herved en important
Post, som er, at F laaden kommer til at ligge mere i Strømmen, som er
en stor Conservation; jeg tro r og ikke, at Broen eller Indslutningen for
Flaaden paa saadan M aade vil væ re kostbarere, end den nu er.