Previous Page  163 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 163 / 363 Next Page
Page Background

NYHOLM 1690—1697

1 4 5

dengang ikke strak te sig længere mod Nord end til Nyhavn, for indskrænket.

Desuden behøvede Havnen Uddybning for de stø rre Skibe, hvoraf F laaden

nu bestod, og da man ved Opmudringen af den erholdt tilstrækkeligt Fyld

til at danne et ny t Væ rft, begyndtes der derfo r i det første Aar af dette

Tidsrum (1680—90) p aa Anlægget af Nyholm (Nye-Werch)“.

Men det er ikke rigtigt, at Bremerholm p aa det T idspunkt var u tilstrække­

ligt for F laaden; thi det havde faa A ar iforvejen faaet sit Omraade forøget

saameget ved Indlemmelsen af A realet mellem R eberbanen og Charlottenborg,

at det samlede A real vilde væ re fuldt ud tilstrækkeligt til Værft for hele den

danske og norske Sømagt.

Hvis H, G.

GARDE

med „Anlægget af Nyholm“ m ener den 0 , som senere

blev Værft, e r det ikke rigtigt; m ener han derimod det i Paran tes anførte

„Nye W erch“ er det rigtigt, nemlig det store Batteri, som fik Navnet „Nep-

tunus“ og godt 60 A a r senere indgik i Nyholm som B atteriet S ix tu s ; men

det har ikke noget at gøre med Anlægget af Væ rftsøen Nyholm. —

I sin Bog om

„N

iels

J

u e l

(Kbhvn. 1842 S. 136) angiver H. G.

G

a r d e

A aret

1685 som det, hvor Opfyldningen af Nyholm paabegyndtes; men heller ikke

dette er rigtigt; thi vel fandt der p aa dette Tidspunkt en Opmudring Sted af

Flaadens Leje, men det opmalede Mudder anvendtes til Opfyldning ved Told­

boden, hvor der, som foran anført, var opsat Ballastpæle for Opfyldning,

En Bekræ ftelse paa, at ingen Opfyldning ved Øen Nyholm har fundet

Sted paa de ovenfor om talte Tidspunkter, findes deri, at alle autentiske Kort

før 1690 ikke viser nogen 0 østenfor F laadens Leje (se bl. a. Kortene i T. f. S.

1916 S. 88), medens alle Kort efter dette Tidspunkt viser en 0 paa det

nævnte Sted.

Opfyldningen af Øen Nyholm paabegyndtes først 10 A ar efter Etableringen

af Flaadens Leje, og

Aarsagen til den første Opfyldning, saavelsom til næsten

hele den fortsatte Udvidelse lige til 1840, var en bekvem Anbringelse af det fra

Havnen og Kanalerne opmalede Mudder, hvilke Opfyldninger Marinen udnyttede

paa bedste Maade til dens Tarv, saaledes som det vil fremgaa af det følgende.

I Midten af 1680erne havde man efte r Udpumpning af Vandet foretaget

en fuldstændig Oprensning og Regulering af Holmens Kanal med Sætning af

Bolværker p aa begge S ider; det optagne Mudder, som man ikke havde faaet

Brug for andet Sted, var blevet oplagt p aa Bremerholm ligefor det nye Sø­

kommissariat, hvorfra man af naturlige G runde ønskede det fjærnet.

Den 20. M arts 1690 ansøger de D eputerede Kongen om at anvise et Sted,

hvor det Mudder, d e r opbagges i K analerne skal henføres, „da A rbejdet nu

er ved at gaa istaa, og Hestene spiser deres Foder uden at gøre Nytte .

19