2 1 6
DOKKEN PAA BREMERHOLM
A t d e t h a r v æ re t H en sig ten at b e n y tte S te n til D okk en s Bygning ses
d eraf, a t d e r d. 6, Maj 1637 e r u d b e ta lt A rb e jd slø n for K am p e sten „hugget til
d en Docke, d e r sku lde sta a p a a B rem erho lm “ (Rent. Regn. 6. Maj 1637 S. 154).
Men d e re fte r findes in te t m ere om D okken , og d en s Bygning m aa derfor
væ re b lev et opgivet, og i S te d e t fo r fu ld fø rtes en B ra d b æ n k p a a samme Sted,
som forhen v a r b e fa le t (se S. 81), og e r d e n L and tung e , som p a a Kort fra
den T id ses tvæ rs p a a R eb e rb a n e n s E nd e at g aa ø ste fte r. —
E fte r d en sk a an sk e K rig 1675—79, hvo r d e r fo re sto d e t sto rt og højst
nødv end ig t A rb e jd e for a t gøre de æ ld re og m ed tag n e Sk ibe kampdygtige
igen, fik
N
ie l s
J
u e l
som Holm ens A dm iral u d v irk e t fø lgende kgl. O rdre af
16. N ovem ber 1680 til de F o ro rd n e d e v e d S ø e ta te n 1:
. . . . . . Og som vi til vores T jenestes Fornødenhed fornemmelig for
gavnlig erag te, a t til de gam le og a fg aaend e Skibes R e p a ra tio n en Dokke paa
Holmen an stu n d en d e F o ra a r fo rfæ rd ig et v o rd e r. S a a h av e I iligemaade al
nødig A nordning a t g ø re , a t d e t d ertil b e h ø v e n d e T ømm e r og J e rn efter
v o res A dm iralitets R a ad og V ice-A dm iral
HENRICH SPAHN
og G eneralkvarter-
m e ste r
HOFFMANNS
O p sæ tn ing fo rd erlig st h v o r I d e t sn a re s t k an bekomme,
stra k se n h e r i Byen, e ftersom vi vel e rag te d e t forsiide p a a A a re t vil falde
sligt fra Norge at lade Komme, køb t, og i V in te r isæ r h v ad til S luserne be
høves, som af Eg faas a t væ re, til re tte h u k k e t v o rd e r, sa a d en til Foraaret
udi en H ast k an fu ld fæ rd iges; hvis og ingen S lu sem ag er h e r i Byen maatte
væ re at bekomm e, h a v e r I een fra H o lsten eller a n d e tste d , hvo r I formene
d e t b e d st e r a t bekomm e, fo rderligst a t fo rsk rive og hidkomm e lade".
D en 4. F e b ru a r 1681 in d sen d te
HOFFMANN
sit O verslag vedkommende
saav el M a te ria le r som A rb e jd sk ra ft til D okk en s U dg ravn ing og foreslog til
lige B assinets D im ensioner til: Læ ngde 300'; B re d d e 80' og D ybde 24' under
daglig V ande og over B und sto k k en e 21', B ygn in g sm ate ria let v a r T ræ , og
D okken skulde h ave 2 S lu ser m ed 3 S æ t Po rte. D e su d e n gik Forslaget ud
p a a en ten at lade en Jo rd d am blive s ta a e n d e fo ran d e t udg rav ed e, eller at
bygge en Dæmning ud e i V an d e t p a a d en D ybde, som D okk en skulde have.
D et k a ra k te ristisk e for d en n e Dok er, at den bygges til a t tage de største
L inieskibe i fuld u d ru ste t S tand , sa a a t de v ed B esk ad ig e lse i Krig kan gaa
lige ind og blive re p a re re t.
F o rslag et med tilhø rend e Tegning af D okk en fik kgl. A p p ro b a tio n d, 8. April
1681, og Kongen reso lv ered e, at en J o rd d am sku lde blive sta a e n d e for Mun-
1
Hvad der her er meddelt om Dokken paa Bremerholm, er, naar ikke andet er
anført,
taget fra de Oplysninger, som Kommissionen af
6
. Nov. 1794 til at fremsætte Forslag om en
ny Doks Anlæg lod Premierløjtnant
H øY E R
udarbejde (Rigsarkivet).