FLYDEDOKKE
2 2 1
var det tjenligt in d en d en T id a t h ø re Fo lk derom , som e r v an t til at arbejde
i Vand, og e fte r d e re s A v is at fastsæ tte , en ten d e t e r tjenligst at grave en
Dok ud, eller a t sla a e t D ige p a a sa a d y b t Vand, at man ej h a r nødig at gaa
dybere i J o rd e n en d nogle fa a F o d ".
P aa G en e ra lk om m issa ria te ts d e re fte r affatted e Forestilling om Sagen,
resolverede K ongen u n d e r 30. A ugu st 1728, at alt A rbejde- m ed den p ro jek
terede Doks F u ld fø relse sku lde indstilles, — og d e rm ed v a r d e t sidste Forsøg
afsluttet p a a a t gø re B rem erho lm -D okk en brugelig, inden Dokken p a a Chri
stianshavn blev bygget,
Bremerholm-Dokken, eller som den allerede i
1728
kaldtes „gamle Dok",
blev Resten af sin Levetid — til den blev opfyldt ved Gammelholms F ra
flytning omkring
1860 —
kun b rugt til mindre Skibe og Fartøjer, hvilket tyder
paa, at Jo rddamm en ikke e r blevet helt fjærnet, rimeligvis kun til en Dybde
af en halv Snes Fod.
Flydedokke.
Som fo ra n om talt fo rm en te s, at en af A a rsag e rn e til, at D okken p a a
Bremerholm blev opgivet i A a re t 1690, v a r den, a t A dm iral SPAN p a a d e t
T idspunkt h av d e u d a rb e jd e t e t F o rslag til en flydende Dok, og d e r skal d erfo r
her gengives en k o rt R ed eg ø re lse fo r d e tte Spørgsmaal.
Den
18.
April
1691
indgav
SPAN
til Kongen en Skrivelse angaaende en
flydende Doks Forfæ rdigelse, saalydende:
„Efter E d e rs M a je stæ ts a llern a ad ig ste Villie h a r jeg lad e t forfæ rdige en
Model til d en flyd end e D ok : L ang inden i 120 Fod, Viid indeni 36 Fod, Hul
12 Fod, hvilken D ok sk al k u n d e b rug e s til Hs. M.s sm aa F reg a tter, men isæ r
var tjenlig til E d e rs M a je stæ ts d en nye Jag t, som hv er Gang den kjølhales,
kommer til a t lide S k ad e, saavelsom til alle Koffardiskibe d erud i at vorde
calfacteret og ren g jo rt i S te d e t fo r at kjølhale dem og d e t m ed langt m indre
Bekostning, end n a a r de v o rd e r kjølhalede, hvorved k an sp ares en stor Del
baade af Tømm er, S tø tte r, P lank e r, D ehler, Bolter, Spiger, T jæ re, Beg og
Værk, som ellers v ed K jølhalingen vil m edgaa, saavelsom af Tougvæ rk, G ier,
Blokke, Je rn fa n g og an d e t, som v ed Kjølhalingen sted se behøves. D esfor
uden gøres h e r ikke sa a m ange A rbejdsfolk fornøden, sæ rdeles af Tømmer-
mændene, h v o rv ed T id en lø b er bort, og an d e t A rbejde forsømmes, ikke heller
behøves saa m ange B a ad sm æ n d u d en end ved Vandets Udpumpning.
Udi samme Dok kan og vorde forseet H. M.s Underlæggere og store
Pramme, saavel Stykpramme som andre, som ellers udkræver et stort A r