DenDanskeMarine_1814-1848

DOKKEN PAA CHRISTIANSHAVN

225

det konstateres, at den ikke e r nogen af Admiral

SPÅNS

Flydedokke, saaledes

at der e r al Sandsynlighed for, at det er Kaptajn

ar s

illes

Dok, om hvilken

det vides, at han h a r indgivet en Tegning,

pån s

F lydedok v a r af Træ og

Modsætning til Nutidens Jerndokke en

lukket Kasse, hvorfor A rbejdet

den har væ re t betydelig vanskeligere end

i Jerndokkene, d e r har aabne Ender,

D er heng ik 200 A ar, inden M a rin en i A a re t 1891 fik sin næ ste F lydedok,

og den v a r af J e rn ,

Dokken paa Christianshavn

Efter at Dokken p aa Bremerholm var blevet endelig opgivet i A a ret

1728,

saa man sig efter Adm iralitetets Forslag om efter et andet Sted til Anlægget

af en Dok; thi en saadan m aatte man have for paa en nogenlunde økonomisk

Maade at kunne holde F laaden vedlige.

D e svæ rre e r d e t ikk e ly k k e d e s i A rk iv e rn e a t finde, hvad d e r er fore-

gaaet i T id srumm et 1728 til 1734, og m an m aa d e rfo r nøjes med, hvad d e r

staar i „H afn ia h o d ie rn a “ (S, 221): „P aa d e t S ted, hvor nu D okken er, v ar i

forrige T id er en liden K ø lh a ling sp lad s, dog ikkun for F a rtø je r af maadelig

Størrelse, saasom V an d e t i d en n e G ra v v a r i d e t hø jeste kun p a a 10 å 11 Fod,

Men da højsalig Kong

CHRISTIAN

d en sje tte b e slu tted e at lade in d re tte en

Dokke, b lev e fte r m ange U nd ersøgn ing er denne, ib land t alle S ted er, til fo re

havende B rug n y ttig st og b ekv emm e st e rag tet, hvo rfo r d enn e G rav A a r 1734

medio O k tob er, nø je b lev u n d e rsø g t og til d en E nde slagen en Dæmning for

Søen, for a t k u n n e fa a V a n d e t u d p um p e t og G ru n d en tilforladelig eksam ineret,

og siden G ru n d e n v ed U nd ersøgn ingen fan d tes e fter Ø nske, bekvem til det

fo rehavende sto re Væ rk, k ø b te Hs, M aje stæ t P lad sen m ed tilhø rende Huse og

G runde af E je re n og lod i M a rts A a re t 1735 m ed alvorlig Iver fo retage D okkens

Indretning“. — P lad sen tilhø rte R a adm an d

lø

CKER,

A t d et e r G re v e

rederik

DANNESKJOLD SAMSØE,

som i D ecem ber 1731,

28 A a r gammel, v a r b le v e t u d næ v n t til D e p u te re t i G eneralkomm issariatet,

der h a r fo re ta g e t V alget af P lad sen , e r d e r sto r Sandsynlighed for; thi han

var M anden, d e r sk ab te D okken . Valget af S te d e t ses at ligge m idt mellem

Kongens F o rslag af 1726: „a t g rav e en Dok i J o rd e n “ og A dm iralitetets

Forslag af 1728: „at slaa en Dæmning p a a næ rlig saa dyb t Vand, som man

ønskede D okk en s D y b d e “ . N a a r m an valgte d e t ovenfor an fø rte Sted, har

Til Udarbejdelse af dette Afsnit er udover de i Teksten anførte Kilder benyttet: Kgl.

Resol. — Konstruktions-Kommissionens Protokoller — Dokkens Arbejdsjournaler og Kopibøger

fra 1811 — Forskellige Skrivelser i Pakken: Dokken paa Nyholm (Rigsarkivet),