249 / 363
DOKKEN PAA CHRISTIANSHAVN
231
„Eders kgl. M a je stæ t h a v e r næ st Guds naadige Velsignelse ingen uden
sig selv a t tilregn e d e tte sa a sto re Væ rk s lykkelige Udfald (som udi D eres
højpriselige F o rfæ d re s T id sa a ofte forgæves e r b lev et øn sk et og paabegyndt).
Efterdi D eres kgl. M a je stæ t v e d D eres sa a naad ige Tillid og høje Protection
haver s o u te n e re t mig u n d e r d enn e sa a svæ re B y rd e , som ellers dels ved
Værkets V an sk eligh ed , dels v e d M en n e sk ers O ndskab og M odstand langt
havde o v e rg a a e t m ine K ræ fte r“.
U nder 3. J a n u a r re so lv e re d e Kongen, a t A dm iralitetet, Holmens Chef og
den ved F a b rik k e n a n o rd n e d e Komm ission skulde besigtige Væ rket, og R e
sultatet af B esig tigelsen in d fø re s i en sæ rlig P rotokol. D en 20. Juli ind send tes
Beretningen, i hv ilken D okk en e rk læ re d e s for et i alle M a ad e r forsvarligt,
hensigtsmæssigt og n y ttig t V æ rk , hvilket v a r bev ist v e d , at allerede 5 af
Flaadens stø rste Sk ib e h a v d e v æ re t i D okken og b levet rengjort.
Oprindelig v a r d e t M eningen, a t Udgifterne til D okken skulde u d red e s
af Søetaten s o rd inæ re F o n d s; m en d en 26, S ep tem b e r 1736 re sk rib e red e
Kongen, a t S ø e ta te n fo r d e t komm end e A a r skulde tildeles 50 000 Rdl. e k stra
ordinæ rt, d a d e t sto re A rb e jd e ikke kunde b e strid es af de h v e rt A ar til
Søetaten d e stin e re d e Fond s. E fte r d e t ved A rb ejd e ts Slutning aflagte Regn
skab beløb Om ko stn ing ern e v ed D okken s Fuldførelse sig til:
172 392 Rdl. 8472 Skili, af S ø e ta ten s o rd inæ re Fonds
56 800 — 59
— -
—
ek strao rd inæ re Fonds
229 193 Rdl.
4772
Skili. ialt,
en Udgift som m an m en te sn a rt vilde blive indhen tet, n a a r man tog i B e
tragtning, h vo rm eg e t e th v e rt Skib havd e k o ste t at kølhale og rep a re re.
Om D okken u d ta le r L.
DE THURAH
(Hafnia H od ierna S, 221): „Man tæ nk te
i Begyndelsen a t ville o p fø re hele D okken af M urvæ rk, men sa ad an F o re
havende blev siden a n d e rle d e s b e tæ n k t og b eslu tte t at ind rette den hele
af Tømm ervæ rk. Hvo d e r i og v ed A rb e jd e t h a r haft Lejlighed til at se den
uendelige Mængde af Tømm er, som hertil blev anvendt, og den kunstige og
fornuftige F o rb ind ing af T øm m e rvæ rk e t, d e r blev udfunden for at gøre d ette
store Væ rk tilfo rladelig t og sik k e rt imod Søens Magt han m aa billig tilstaa,
at dette er i sit Slags d e t k u n stig ste og k o stb a reste Væ rk , som Danm ark
nogensinde h a r se t og b ra g t til V eje “.
Denne Dom k u n d e fu ld stæ nd ig tiltræ d es af de Fagfolk, som 180 A ar efter,
i Aaret 1918, sa a V æ rk e t, d a D okken blev b ru d t op. Hvad der im ponerede
dem var ikke alene d e n u h y re M æ ngde Tømm er, som v a r anvendt ved Dokkens
Bygning, men og saa d en Dygtighed, ja næ sten Kunstfæ rdighed, som H aand-