DOKKEN PAA CHRISTIANSHAVN
227
D
a n n e s k jo l d
v id ste , a t d e r i M a rin e n fan d te s mange M od stand ere af F o re
tagendet, a nm o d ed e h an K ongen om, in d en A rb e jd e t fo rtsattes, at S ted et
maatte blive besig tig et af A dm ira lite te ts M edlemm er, og d. 5. M arts gav K on
gen O rd re h ertil. D en 8. M a rts v a r alle A dm iralitetets M edlemm er sam t de
to F ab rikm estre p a a S te d e t, og d. 10. M arts indgav de d e re s Betænkning, d er
gik ud paa, „------------ a t e fte r al A p p a re n c e b liv e r G runden , saavidt man kan
se, saaledes, a t d e r k a n v e n te s e t ønskeligt U dfald i fo rehavende Dessein,
efterdi d e t V and, som e n d n u lø b e r til, e r ikke af den Betydelighed, at det
enten kan h in d re A rb e jd e t eller siden s to rt incomm odere; tilmed G rund en
synes fast og god, hvis B e sk affen h ed dog næ rm e re vil vise sig, n a a r D okken
ganske bliver u d g ra v e t. Im id le rtid , og skøn t e fte r A dm iralitetets T ank er
saadan e t Væ rk e r h a z a rd e rlig t indtil d e t sidste, saa a t A dm ira litete t ikke
u nd erstaar sig a t fo rsik re, a t d e r jo h e re fte r k an møde een eller and en
Difficultet, som e n d n u e r u b e k e n d t, e r dog A p p aren c en til et godt Udfald
saaledes, a t vi ej h eller k a n ra a d e til an d e t end at lade A rb e jd e t d e rp a a
continuere." D e su d en u d ta lte A dm ira lite te t, at selv om Dokken ikke skulde
blive til noget, vilde M a rin en altid kunn e bruge P ladsen til en Kølhalings-
plads og til a t o p sæ tte en K ra n til M aste rs Ind sæ ttelse og Udtagelse, hvoraf
man ikke kun d e fa a for m ang e; ligeledes godkend te A dm iralitetet Tegningen
af Dokken p a a en en k e lt B em æ rkn ing n æ r ang aaend e B redden. Af d e t øvrige
fremgaar, a t D okk en s D ybd e v a r b e stem t til 18 Fod, og a t G reve
DANNE
SKJOLD
u d ta le r, a t h an h a r la d e t G ru n d en ud en fo r D okken sondere og ikke
fundet nogen V an sk e ligh ed for d e r at faa d en b ehøvende Dybde af 18 Fod.
Det ses af d e n n e B etæ nkn ing , at A dm iralitetet godkender, hvad d e t ser,
men u fo rb eho ld en t sik re r sig R e tra ite n overfo r, hvad d e r kan ske ved det
videre A rbejde, og T id en skulde vise, a t d e t v a r m ed god G rund ; thi havde
DANNESKJOLD
h a a b e t p a a v ed Valget af S te d e t for Dokkens Bygning paa
Amagersiden a t fa a b e d re Jo rd b u n d sfo rh o ld end p a a S jæ llandssiden, blev
han grundig sku ffet; m an v a r faktisk komm et fra Dynen og i Halmen. Dok-
Kommissionen af 1826 u d ta le r om S te d e t: „Ved Bygningen af Dokken paa
Christianshavn fik m an a t bestille m ed en G rund, som man næ ppe skulde
ønske endnu engang a t tage fa t p a a : Ler, S ten og G rus om hinanden gennem -
skaaret af en Mængde Quæ l, som b rø d frem m ed hv er en Pæl, man forsøgte
at n ed ramm e.“
Til desto s tø rre Æ r e tje n e r d e t for G rev e
DANNESKJOLD
og
DUMREICHER,
at de ved d e re s Dygtighed og E nerg i o v e rv an d t alle V anskeligheder og med
de Midler, som stod til R aadighed, sk ab te e t Væ rk, d e r funktionerede nogen
lunde tilfred sstillende i 180 A ar,
29*