238 / 363
220
DOKKEN PAA BREMERHOLM
op p aan y , og u n d e r 7. J a n u a r 1728 in d se n d te d e t en Forestilling til Kongen,
hv o ri u d ta lte s :
„ . . . Og e fte rd i vi h a v e r la d e t os b e re tte , a t d a d e n gam le D ok h er paa
Holm en ikkun v a r 18 å 19 ' dyb, b lev d e r ingen Tvivl b a a re n om, at d er jo
nok ku n d e v e n te s T jen este af d en ; m en d a d e n b lev g ra v e t d y b e re til 22'
væ ld ed e V a n d e t op og fo rh in d red e d en v id e re F u ld fø re lse , sa a skulle vi være
af de uforgribelige T an k e r, a t d e rsom d e r blev g jo rt e t F o rsø g m ed en Dæm
ning d erfo r, a t V an d e t k u n d e blive udpum p et, k u n d e d e n til le tte og middel-
m aadige Skibe a p te re s elle r og v ed samm e Lejlighed ud find es e t Middel til
a t lede Q uellen a n d e t S ted s hen, h v o rp a a d e r vel ikk e i forrige T ider saa
lige e r gjort en P røve, og om d e tte la d e r sig gøre, k u n d e d en til svæ rere
Skibe blive tjenlig.“
Kongen re so lv e re d e h e rp a a u n d e r 26. J a n u a r s. A,, a t d e r skulde ud
a rb e jd e s et nø jagtigt O verslag over, h v ad O p fø re lsen af en sa a d a n Dæmning
vilde ko ste. D e t blev gjort, og d a B eko stn in g en af Dæm ningen, som man
vilde slaa p a a d e t sm alleste S te d i In d løb e t til D okk en , k u n b lev c. 1000 Rdl.,
fik d e t kgl. A pp rob , d. 5. A p ril s. A . M en d a m an gik igang m ed Arbejdet,
v iste d e t sig, a t B und en lang t u d i M und ingen v e d P y n te n af B radbænken
v a r b elag t m ed P lanker, sa a a t d e r ingen Pæ le k u n d e n ed ramm es. Ifald
Dæm ningen sku lde slaas p a a S trømm en , vilde d e n blive m eg e t k o stb a r paa
G ru n d af d en sto re M æ ngde B laaler, d en vilde u d fo rd re , og d e sfo ru d e n kunde
T ømm erm æ nd en e ikke g a ra n te re for, a t Dæm n ingen vilde blive tæ t og for
svarlig p a a G ru n d af d en d é r b e fu n d n e s te n e d e G rund . Generalkomm is
s a ria te t ø n sk ed e d e rfo r a t h ø re A dm ira lite te ts M ening om Spørgsm aalet, og
d e tte ud ta lte u n d e r 28. Ju li 1728:
„Vore uforgribelige T a n k e r om d e t ig a a r v e d K o n fe ren ce i General
komm issariatet p ro p o n e re d e Punk t, nem lig om d e t sku lde væ re tjenligt at
gøre nogen v id e re P rø v e p a a den gam le D ok for a t se, om d en kunde blive
læns og komme i Brug, skulde væ re disse, a t e fte rd i m an af alle E fterret
ninger ved, a t i d en gam le Dok tilsid st u d b rø d sa a m ange Quæ ld, at Vandet
p a a ingen M aade k u n d e stoppes, hvilket m an og m a a tro i de T ider at være
ganske im p rak tikabelt, ihvorvel d e r d a ikk e h a r m ang let vittige Folk, som
m a a h av e ra a d e t Hs. M a je stæ t alt, h v ad d e r i d e n n e Sag h a r k u n n e t ske.
S a a skulde vi ikke ho lde ra ad e lig t a t h a z a rd e re nog en v id e re Omkostning
p a a sa a uvis en Udgang, og d a d e t e r lan g t m e re tro lig t a t Omkostningerne
vil blive spildt end til N ytte. M en om Hs. M a je stæ t sk al faa en Dok, saa
fa a r d e rtil ud søges e t a n d e t S ted, hvo rom sid en næ rm e re k a n konfereres, og