336 / 363
318
TØMMERET
I Henseende til Commissariats Sekretairens Ansøgning om Tilladelse at
sagsøge Overekvipagemesteren, for saaledes at skaffe sig Fyldestgørelse for
de imod ham anførte Beskyldninger, da finder Vi, at bemeldte Commissariats
Sekretair har ved Vor foranførte Resolution faaet al den Fyldestgørelse, han
som Embedsmand behøver; men skulde han desuagtet vedblive sin forannævnte
Begiæring, kan det ikke nægtes ham at sagsøge Overekvipagemesteren, og i
saa Fald bør han meddeles beneficium processus gratuiti, samt de Oplysninger
til sit Forsvar, som Vort Collegium er i Besiddelse af. — Dette tilkendegiver
Vi til allerunderdanigst Efterretning. —
Kbhvn. d. 29. April 1829.
FREDERIK R .“
Som det ses, fulgte Kongen Generalauditø rens Indstilling og reprim ande
rede Kommandør
ROTHE
kun for hans formelle Fejl, og som det nedenfor
vil ses, blev hele Tømmerleverance Spørgsmaalet æ nd ret i Overensstemmelse
med Kommandør
ROTHES
og Fab rikm ester
SCHIFTERS
Forslag.
De to alvorlige Reprimander for usømmelig Optræden mod sine Overord
nede, som Kammerherre, Generaladjutant Kommandør C. A.
ROTHE
havde faaet
under sin Tjeneste i Marinens vigtigste Post, Overekvipagemester-Stillingen,
hindrede ikke, at han ved Admiral
STEEN BlLLES
Død i
1 8 3 3
blev genindsat
i sin Plads som Deputeret i Kollegiet og samtidigt avancerede til Kontreadmiral;
i Realiteten havde han jo faaet Ret i sin Kritik af Kollegiet, og
ROTHE
var,
som Kollegiet selv havde udtalt, en i sin Tid højt anset Officer.
Modparten i Sagen, Kommissariats-Sekretær
WlBORG,
blev ved
BlLLES
Død
ogsaa forfremmet, idet han blev tilforordnet Kollegiet som Assessor auscul-
tans, og ved
ROTHES
Død Aaret efter udnævnt til 2. civil Deputeret i Admi
ralitet- og Kommissariats-Kollegiet med den særlige Bestemmelse: „at skal han
i Collegiet i Særdeleshed deltage i Bestyrelsen af Anskaffelsesvæsenet og
hvad dertil hører.“ Om denne Ordning af Kollegiet skriver den samtidige
Kommandør
H . G . G
a r d e
(Hist. Tidskr.
3. R k . 5.
Bd.
1 8 6 6— 6 7
S.
171):
„Det antages i Almindelighed, at Kongen dannede denne Administration
efter
BlLLES
sidste Raad, og at Hensigten hermed var at støtte den ædle, men
altfor blide
HOLSTEN
ved
ROTHES
kraftige og mandige Karakter, medens
W l-
BORGS
Ophøjelse skulde være en Modvægt mod
ROTHE,
Denne var nemlig
som Holmens Overekvipagemester i
BlLLES
sidste Leveaar kommet i en ulyk
kelig Opposition imod ham, især foranlediget ved en Strid mellem Fabrikmester
SCHIFTER
og Kommissariats-Sekretær
WlBORG
om Tømmerleverancerne, hvori
R o t h e
delte den førstes,
B i l l e
den sidstes Mening“ . . ., og samme Sted (S.
195)
skriver H.
G. GARDE
: „----------- Efter
SCHØNHEYDERS
Udtrædelse (af Kollegiet