337 / 363
i
1847)
blev Kontreadmiral
SCHIFTER
som
2.
Militærdeputeret
HOLSTENS
Med
hjælper, og saaledes blev
SCHIFTER
og
W lBORG,
der tidligere havde givet An
ledning til den for Marinen beklagelige Tvist mellem
B i l l e
og
R o t h e ,
nu
Colleger i dennes Overstyrelse. Da Collegiet efter Marineministeriets Opret
telse allerede Aaret efter blev hævet, var der ikke tilstrækkelig Tid til at
erfare, hvorvidt deres tidligere Uoverensstemmelse endnu virkede skadeligt.“
Af
H. G , G
a r d e s
anførte Udtalelser maa det fremgaa, hvad der ogsaa er
det naturligste, at det er Fabrikmester
SCHIFTER
, der har rejst Bevægelsen,
og at
R
o th e
,
overbevist om det rigtige i Sagen, loyalt har støttet sin under
ordnede og samtidig har benyttet det som en for ham kærkommen Lejlighed
til et Angreb paa Kollegiet, hvorfra Admiral
BlLLE
havde faaet ham fjernet,
fordi
R
othe
opponerede mod
BlLLES
Administration, særlig i Spørgsmaalet
om Udrustningerne.
Fabrikmester Schifters Forslag.
Ifølge Reskript af
29.
September
1828
indgav
Fabrikmester
SCHIFTER
d.
13,
December s. A. sit Forslag om at skaffe bedre
Tømmer til Holmen, hvilket han mente maatte besvares i to Hoved-Dele:
a) Kan der fra de Markeder, hvorfra Holmen nu forsynes med Tømmer,
erholdes bedre end det, som nu for Tiden faas?
b) Er det nødvendigt paa Grund af disses Tilstand at søge nye, og hvilke
kunne da disse blive?
Først udtaler
SCHIFTER
sine Anskuelser om Tømmersorterne fra de for
skellige Egne af Europa, begrundet paa Erfaringer fra Tjenesterejser i Udlandet
i det omhandlede Øjemed, og anfører herom:
„—
Landets egne Skove have hidtil været det kgl. Skibbyggeris
bedste Ressource saavel med Hensyn til den fortrinlige Bonitet af Træet, sam
menlignet med det Østersøiske, som med Hensyn til de sjældne Dannelser, de
saa ofte afgive. De senere Aars Leverancer have imidlertid vist, at Skovene
ogsaa indeholde meget daarligt Træ; men det burde nærmere undersøges,
hvilke Ressourcer vore Egeskove kunne yde ved skibbygningskyndige Mænd
under Officerers Ledelse, —
Det er dog ikke at formode, at Landets
Egeskove, uden aldeles at ødelægges, kunne afgive mere end en Del af det,
som behøves; men af denne Dels Størrelse vil den Kvantitet afhænge, som
nødvendigen maa drages fra Udlandet.
Det østersøiske Egetømmer anses, næst det rhinske, for det sletteste paa
Grund af dets løse og uvarige Natur og anvendes ikke paa de kgl. Værfter
i England.
Det russiske Egetømmer fra Riga er forkasteligt.
Det østpreussiske fra Memel er ikke meget bedre.
TØMMERET
3 1 9