62-63 / 363
44
P R O S P E K T A F K Ø B E N H A V N I 16 11
S E T F R A A M A G E R ,
ERj
N A T I O N A L M U S E E T E F T E R J O H A N N E S
v a n
W I C H S M A L E R I
SLOTSHOLMEN
SLOTSHOLMEN
45
H
å f n i a
POKTV5
CELEBOUUMVtt
DANIÆ
d flsism
ti oiFixTi
CHR1ST0;
RFCl. i
il
er-cn ttmypw
Civr.ujBryghus.
Løngangen.
Staldene.
Slottet.
Kongens
Rentekam«
Københavns Vartegn.
Skibshavnen m ed
Slagtehus.
V edhave.
og ToldboJ
M agasinbygningerne.
Boldhuset.
Urtegaard.
Kornm agasin.
Den store Smedie.
Drillhave.
(Sejlloft).
(Holmens Kirke).
Holmens Port.
Dellehave.
Reberbane.
Bremerholm.
Kikkenborg.
M ed en s F la a d e rn e i tid ligere T id e r sam m en sa tte s af H a n d e lsfa rtø je r, d e r
in d k a ld tes til K rig stjeneste, synes alle red e Kong
E
rik
af Pomm ern (1412—39)
at h av e ejet egne K rig sskibe m ed S ta tio n i K øb enhavn , m ed en s K ong
HANS
(1481— 1513) m enes a t h av e v æ re t d en fø rste, d e r h a r la d e t bygge Skibe
til O rlogsbrug, og dels h ertil, dels til d e re s R e p a ra tio n og Oplægning h a r la d e t
in d re tte e t kgl. Væ rft, d e r laa p a a
Slotsholmen,
m en O p ly sn ing ern e om d e tte
e r m eget s p a rs om m e ; d e t e r fø rst fra
CHRISTIAN
III.s T id (1534—59), a t d e r
h av e s enkelte paalidelige O p ly sn inger om V æ rfte t p a a S lotsholm en.
D e t fø rste kgl. Væ rft h a r v æ re t af m eg e t b e sk e d n e D im en sioner, og d e t
k an ikke have b e s ta a e t i a n d e t end een eller flere B ed d in g e r m ed tilh ø ren d e
O plagsplads for T ømm er; Sm ed ien vides a t h av e ligget u d en fo r Slotsholm en,
og O p lag ssted e r for Sk ibenes G ods b lev sk a b t sen e re . Sin stø rste B etydn ing
fo r M arin en fik Slotsholm en først, e fte r a t S k ibbygg e riet v a r fly ttet o v e r til
B rem erho lm og
CHRISTIAN
IV, i A a re n e 1598— 1618 op fø rte de fire sto re Byg
n inger:
Tøjhuset, Galejhuset, Provianthuset
og
Bryghuset
sam t
en Oplagshavn
for Flaadens Skibe,
rimeligvis fordi han ikke vilde have disse for M arinen
sa a vigtige E tab lissem en ter liggende uden fo r V o ldene, som p a a d e t T ids
p u n k t ikke om fatted e B rem erholm , hvor d e t ellers vilde have væ re t naturligt
a t lægge dem. P a a G rund af disse A nlæ g kom Slotsholmen endnu i h env ed
to h u n d red e A a r e fte r B rem erholm s Anlæg til a t spille en lignende Rolle for
B rem erholm som denn e i e t sen e re T idsrum fo r Nyholm.
Om O p rin d e lsen til disse B yggefo retagender sk riv er O b e rstlø jtn an t
B
lom
(S, 574): „I A a re t 1596 overtog
CHRISTIAN
IV personlig R egeringen og valgte
sam tidig
KRISTOFFER VALKENDORF
til G lorup til R igens H ofm ester, d e t af de
høje R igsem beder, ind en fo r hvilket b a a d e F laad en s og A rtilleriets hø jere A d
m in istration h enhø rte . — I de næ rm e ste A ar e fter 1596 blev d e r ind ledet og
u d re tte t forholdsvis betydeligt for at bringe A rtilleriet og i d e t hele K ronens
K rig sfo rraad p a a F ode, u d en a t d e t nu b e stem t la d e r sig afgøre, om In itiativet