HOLMEN
O
RDET „Holmen" v a r d en fæ lles B etegnelse for alle de O m ra ad e r og In
stitu tion e r, hvo r d e t m este af M arinen s M ate riel tilvirkedes, re p a re re d e s
og o p b e v a re d e s ; d en vigtigste Del v a r Skibbyggeriet; Holmen v a r i d en første
Halvdel af d e t 19, A a rh u n d re d e D anm ark s stø rste F ab rik sv irk som h ed og om
fa tted e følgende fire stø rre O m ra a d e r:
Gammelholm ,
Nyholm m ed F la ad en s Leje,
B odenhoffs Plads,
D okken p a a Christianshavn,
sam t enkelte m indre L o k alite te r (L aboratorium , K ru d tta a rn e m. m.), d e r alle vil
blive b e sk rev n e m ed H en syn til d e re s O p sta aen og Udvikling; m en for tilfulde
a t fo rsta a denne, m a a man k en d e F o rho ld en e p a a Slotsholmen, hvo r d e t første
kongelige Skibbyggeri anlagdes, og hvo r d e r sen e re af Kong
CHRISTIAN IV
sk ab te s e t for sin T id en e sta a e n d e M arineetab lissem en t, hvis enkelte Dele vel
dengang ikke laa u n d e r Holmen, m en se n e re delvis blev overfly ttet dertil.
S L O T S H O L M E N 1
Nogle historiske K end sgern inger til Indledning:
I A a re t 1167 anlagde B ispen , L and - og S øk rig eren
ABSALON
B orgen i
K øpm annehafn p a a d en Holm, som siden fik N avnet Slotsholmen.
I A a re t 1186 skæ n k ed e
ABSALON
K øbenhavn m ed Tilliggende til Roskilde
Bispestol.
I A a re t 1416 kom K ongem agten i endelig B esiddelse af K øb en h av n , og
F ra A a re t 1445 re sid e re d e K ongerne p a a S lo ttet p a a Slotsholm en.
1
Til Udarbejdelsen af
S lo tsh o lm en
er benyttet, naar ikke andet er anført, en Artikel af
daværende Oberstløjtnant O.
B
l o m
:
„Københavns Tøjhus“, Historisk Tidsskrift
6
. R. 3. Bd.
S. 549—
6 70
(1888), og Kaptajn
O
tto
S
m it h s
: „C
h r
. IV .
s
Tøjhus“
i
Illustrationsværket „Før og
Nu“ udgivet af F.
ZACHARIAE
S. 339—412 (1926), hvilke i Teksten er betegnet ved (O. Blom S.)
og (O. Smith S.). „Før og Nu" giver mange Billeder af Provianthuset og Tøjhuset gennem
Tiderne. — Rentemester-Regnskaberne er betegnet ved „Rent.-Regn."