105 / 270
92
K I L D E F O R L Y S T E L S E R I D Y R E H A V E N
pladsen, idelig sang han om Syvaarskrigen, om „der
grosse Friedrich“ , om Daun og om Laudon. Han
havde Marseillaner-Marschen paa sit Repertoire, og
tillige en Række V iser af et temmelig vovet Tilsnit,
som
nysgerrige
Pigebørn fnisen-
de havde lyttet
til og som Mora
listerne i sin Tid
havde raset imod;
men i Oldingens
Mund mistede de
deres grovkorne
de Pointe. Hans
komiske Mimik
tog Brodden af
dem og erstatte
de tillige Mange
len paa Stemme.
Naar han sang
om
Kvindernes
Træskhed
mod
de stakkels gamle
Mænd, drejede han for hvert Vers sin ildrøde Pa
ryk og med et vildt B lik forfærdede han sin ung
dommelige Tilhørerkreds.
Hans Bjørnebrummen:
„brrr brrr, rappaba“ , til Akkompagnement af Hum-
melen, var uimodstaaelig komisk og hans berømte
Refræn: „Jetzt ist der Doktor da“ var paa alles
Læber; Abrahams fortæller, hvorledes han paa en
i
-777?.
1
7777
Z
SSit. $>uiöec unbmit Ritten
SJertreibt man Indjt bie©tiden!
TITELVIGNET
til „Hr. Qvasimodos Reise til Dyrehaven“ (
1835
)