103 / 270
90
K I L D E F O R L Y S T E L S E R I D Y R E H A V E N
nok knyttet til Dyrehaven. Det var nemlig en Dat
ter af „Jøden under Træ et“ , en fattig Jødepige, der
var bleven optaget i Mad. Patges’s Hus, som en Dag
tog den lille Johanne og hendes Søster Amalie ved
Haanden, bragte dem til Solodanser Dahlén og fik
de to Smaapiger ind paa Danseskolen. Saaledes for
tæller i det mindste Fru Heiberg selv.
En Skildring af Dyrehavens Udviklingshistorie og
Blomstring, der nødvendigvis maa indeholde en Række
Smaatræk, som i og for sig er ret betydningsløse,
men som hører til for at underbygge Helhedsbilledet
— maa antages at kunne faa en passende Afrun
ding ved til Slut at hidsætte et Par Oplysninger om
Jøden under Træet,
der staar som et Sindbillede paa
Kildelystigheden gennem et halvt Aarhundrede.
Michel Levin,
der var født i
1740
’erne, maa have
fundet Vej til Dyrehaven allerede i en tidlig Periode,
omtrent
1780
. Det er maaske for dristigt at identifi
cere ham med Fætter Mikkel, der fra Begyndelsen
af Firserne hører til Dyrehavens ejendommelige Skik
kelser; Manden med Liren har Stade under et løv
rigt Træ ligesom Jøden (se Billedet Side
35
), og
skønt han endnu ved Aar
1800
stadig giver „K at
ten er mit Søskendebarn“ , har han ogsaa andre
Strenge paa sin Lire, thi „Københavnsbladet“ opfor
drer ham
1802
til „at lære andre mindre ufine V iser“ .
Rahbek forsikrer imidlertid, at den berømte Lyriker
(eller Liriker), som i saa mange Aar har istemt den
navnkundige Nationalsang, er den eneste
indfødte
paa vor hjemlige Olymp — og maaske er det be