98 / 270
F O L K E L I V P A A D Y R E H A V S B A K K E N
85
været et Paaskud, men selv den blotte Fiktion op
retholdtes ikke mere — end ikke i Navnet. „K il
den i Jægersborg D yrehave“ var bleven til „D yre
havsbakken“ ; Kilden var et løst tilknyttet Appendiks
til Løjerne, ikke omvendt. Endnu i Aarene omkring
1807
saa man dog af og til gigtbrudne og lamme i
Midnatsstunden før St. Hans- og Vor Fruedag bade
sig med Vandet fra Kirsten Pils Kilde og andre
knælende forrette deres Andagt, ja selv i Midten af
Tyverne var der enkelte naive, som St. Hansnat søgte
Lægedom ved Kilden. Bestandig iagttoges den for
nødne Forholdsregel: at holde sig tavs; for at det
undergørende Vand ikke skulde tabe sin Kraft, maatte
man nemlig ikke oplade Munden for andet
og
Kildemanden havde da ogsaa sin Morskab af at
lokke sine Gæster til at bryde Tavsheden. Livet
paa „B a k k e n “ var næppe mindre mangfoldigt end i
de gyldne Aar omkring Aarhundredskiftet: Sang og
højrøstet Lystighed, Gyngerne med deres øresønder
rivende tyrkiske Musik, skrigende og kvinkelerende
Harpe- og Guitarspillerinder, Keglebaner, Vaffelboder,
Konditorier, Udsalg af Kurve, Knaldperler og Blank-
sværte, Frugthandlersker og unge Jøder, der løb om
med hollandsk Brystsukker, Cigarer og tændte Lun
ter, etc. etc. Og midt i det larmende Folkeliv Hoved
stadens elegante Publikum og de pæne Borgerfolk,
der om Eftermiddagen og henad Aften promenerende
tog Herlighederne i Øjesyn. Ud paa Natten, navnlig
St. Hansnat, særtegnedes Livet i Dyrehaven af en
ubehersket Lystighed, paa hvilken Bakkus og Venus