97 / 270
84
K I L D E F O R L Y S T E L S E R I D Y R E H A V E N
glade Kildegæster blev forslagne fra deres Kurs og
strandede paa Kysten af Hveen eller andet Steds.
Efter at Danmark i Maj
1819
havde faaet sit første
Dampskib, det noksom bekendte „Caledonia“ , ind
lemmedes det i Befordringsmidlerne til Dyrehaven;
egentlig gik det i Fart mellem København og Kiel,
men allerede i Sommeren
1819
gjorde det Lystfarter
langs Sjællands Kyst. Næsten hele den øvrige Damp-
skibsflaade, der skabtes i de følgende Aar, „Dania“ ,
„Frederik den Sjette“ , „Prinsesse Vilhelm ine“ , satte
samlet Kursen mod Bellevue paa Søndagene i Kilde
tiden. Skibene laa som Regel opankrede uden for
Langelinje og Skovgæsterne maatte fra Toldboden
færges i Jo lle r ud til dem; Kl.
3
stak de til Søs og
hilstes ved Ankomsten til Bellevue af Kanonskud.
Kl.
10
lød Signalskud fra Dampskibet — nu skulde
man hjem. Kongen benyttede til disse Dyrehavsrej
ser sit eget Dampskib „K ie l“ . Midt i Fyrrerne be
gyndte man at tale og skrive om en Jernbane til
Dyrehaven, men først tyve Aar efter blev den til
Virkelighed.
Selve Skuepladsen for Kildeforlystelserne havde i
Tidens Løb forrykket sig: først ind i det nittende Aar-
hundrede blev Løjerne henlagt til selve Bakken.
Det er vanskeligt at sige bestemt, naar det skete.
I Trediverne begyndte
Dyrehavsbakken
at blive det
gængse Navn, skønt Bakken allerede en Del Aar
tidligere var bleven Dyrehavens egentlige Parnas.
Kildedyrkelsen var nu ganske ophørt. Den havde
for Kirsten Pils Vedkommende næsten altid kun