154 / 270
grosch
'
s
panorama
141
modtaget denne første Eksposition med Bifald, men
B esøget havde alligevel været knebent; Indtægterne
strakte ikke til Fortsæ ttelsen: selve Slaget paa Reden.
Grosch gik da til Fonden ad usus publicos, en In
stitution, hvorigennem Staten støttede det private
Initiativ og fremmede kulturelle Formaal, være sig
Kunst, V idenskab eller Industri. D irektionen fore
slog, at der skulde yd es ham et midlertidigt Laan,
men Kronprinsen, hvem Ideen og det nationale Mo
tiv aabenbart tiltalte, resolverede (Marts 1803), at de
300 Rdlr., han fik, skulde betragtes som en Gratifi
kation til Panoramamaleriets Udførelse.
Slaget i Kongedybet den 2. April 1801 blev næste
Eksposition, og med dette Rundmaleri genaabnedes
Panoramaet i Juli 1803. B illedet skulde tænkes set
fra Lynetten omtrent Kl. 11, da Defensionen indtil
Charlotte Amalie var engageret; en Del af de
engelske Skibe var posterede, andre endnu under
Opsejling.
Trods øjensynlige Anstrengelser slog Grosch s Pa
norama-Ide i det hele ikke rigtig an; han savnede
(for at bruge hans egne Ord) „Mængden, som ikke
kunde afvindes Smag derfor“ ; og selv det Publikum,
der omfattede hans Forehavende med Interesse, var
det vanskeligt at drage did, da Panoramabygningen
unægtelig laa noget afsides. Han blev imidlertid ufor
trødent ved. I Begyndelsen af 1804 udsendte han et
Abonnement paa tre Rundmalerier af norske Land
skaber, og projekterede af den Aarsag en Rejse til
Norge, hvortil Fonden ad usus publicos atter gav