159 / 270
146
GØGL OG KUNST
heldige Konjunkturer sankede Velstand paa deres
oversø isk e Forbindelser, havde vel Brug for Kunsten,
men N y tteh en syn et spillede en overvejende Rolle,
den um iddelbare G læde ved Kunstværket i sig selv
kom i anden Række. Oftest drejede det sig om P or
trætter, sjældnere om Boligen s Arkitektur og Dekora- »
tion. Den naturlige Trang til at bevare sine kæ res
Træk var den samme i Folkets bredere Lag, men
her var Fordringerne til Kunsten kun smaa; en stor
Del af Datidens Portrætter tør overhoved et ikke be
hæ ftes med Navn af Kunst. I det store og hele var
T iden til ind i det nittende Aarhundrede lidet gun
stig for Kunstens Fremme, selv om den havde en
kelte Sam lere og Kunstbefordrere at opvise, Mænd
som Moltke, H ielm stierne og de Coninck, og Tran
gen til Udstillinger, Mønstringer over hvad Datidens
Kunstnere formaaede, var næppe stærk ud fra rent
kunstneriske Synspunkter. Mod Slutningen af det
attende Aarhundrede viser en Recen sent sig i N y
og Næ i Datidens litterære T idsskrifter med nogle
Bemærkninger om Akadem iets Ekspositioner, og i
Begynd elsen af det nittende er d isse fam lende For
søg paa Kunstkritik naaet frem til Dagens Organer,
navnlig „Sk ilderiet“, der havde et vist forstandigt
Greb paa, ogsaa i denne H en seende, at retlede Publi
kum; virkelige Kunstudstillinger kunde alligevel kun
foranstaltes med mange Aars Mellemrum, og først
fra T iden omkring Galleriets Henflytning til Kristi-
ansborg (1824) og den første egentlige Foraarsudstil-
ling (1821) faar man Indtryk af, at Interessen for