1 48
GØGL OG KUNST
tydelig ses at have været offentlig, var i en Række
Aar henlagt til Sommertiden. Samtidig var det ble
ven Skik, at E leverne, navnlig de æ ldre Præm ie
tagere, undertiden ogsaa enkelte M edlemm er eller
Stipendiater, stillede deres Arbejder til Skue ved
Aarsfesten, men det er tvivlsomt, om Offentligheden
har haft Adgang til denne Frem læggelse af E lev
arbejder før efter Aarhundredskiftet, da Ek spositio
nen af Konkursstykkerne og Elevudstillingen sloges
sammen til en offentlig Udstilling i April, hvis ret
snævre Rammer yderligere udvidedes ved at Kunst
nere uden for Akadem iet, navnlig broderende Damer,
fik Lov til at vise P røver paa, hvad de formaaede.
Og fra en enkelt Dag gik Ekspositionen over til at
vare flere.
Fra Firserne og H alvfem serne foreligger der Vid
nesbyrd om, at O ffentligheden nu fulgte Akadem iets
Udstillinger, der paa det T idspunkt kun var Ek sposi
tioner af Konkursarbejder, og nødvendigvis maatte
bære et stærkt akadem isk Præg, med en vis Interesse,
som yderligere steg i de første Aar af det 19. Aar-
hundrede, da Elevarbejderne kom til. Det store Publi
kum søgte derhen, næppe saa meget for de udsatte
Kunstværkers Skyld, som af Nysgerrighed efter at faa
et Kig inden for det kongelige Akadem is Mure, hvor
Statuer og Afstøbninger nok var værd at tage i Ø je
syn ; Fornøjelsen var tilmed gratis. Til T ider udartede
imidlertid Publikums Paagaaenhed; Børn og Ledig
gængere nød her en eftertragtet Adspredelse, støjede
og fyldte op, saa at „Kunstens Ven og E lsk er“ maatte




