163 / 270
150
GØGL OG KUNST
Den
fø r s te Sa lon
aabnedes paa Kongens F ød sels
dag den 29. Jan. 1769 som en Slags H y ld est i An
ledning af hans H jem kom st fra den store Udenlands
rejse. I Datiden, hvor Staten og Kongens P erson
formelt faldt sammen og offentlige Foranstaltninger
omgærdedes med Loyalitet, faldt det naturligt at tage
Anledning af en Mærkedag inden for Kongehuset,
navnlig for Akademiet, der skyldte den afdøde Re
gent sin T ilblivelse. H vert Aar paa Frederik den
Fem tes Fødselsdag (31. Marts) fejrede Akadem iet sin
Stiftelsesfest, og det var da kun en skyldig Tribut
til Efterfølgeren heller ikke at lade dennes Fød sels
dag gaa ubemærket hen. Det bestem tes derfor for
Fremtiden hvert andet Aar at arrangere en Salon
for at celebrere Majestætens Geburtsdag.
Salonen stod aaben i en Uge, til 5. Febr. Den var
arrangeret af Harsdorff og rummede 137 Numre,
baade Skildrer-, B illedhugger- og Medaljørarbejder
samt Arkitektur. Datidens betydeligste Kunstnere var
repræsenteret. A f nogen Interesse for Kristian den
Syv end es Karakteristik i denne hans kortvarige lyse
P eriode er Efterretningen om, at han under sit B e
søg viste en paafaldende Opmærksomhed for Kunst
værkerne og sluttelig medtog et Miniaturbillede af
Dronningen, malet af Cornelius H øyer.
Den
næ ste Sa lon ,
der efter B estemm elsen skulde
være afholdt 1771, blev ikke til noget; under Stru-
en se es Regimente saa det alt andet end lyst ud for
Kunstakademiet. H v er Gang T idspunktet indtraf i de