165 / 270
152
GØGL OG KUNST
stillingen kritisk, fortæller om Kunstnerne, deres Stu
dier og Udvikling, og indfletter kloge Bemærkninger
om Kunstens Tilstand herhjemme.
D en
tredje Sa lon
blev først, til V irkelighed 1794,
sek sten Aar efter. I Forholdet til Publikum adskilte
den sig fra sine Forgængere derved, at der kræve
des fire Skilling ved Indgangen til en Fattigbøsse,
hvis Indhold navnlig kom Akadem iets egne træn
gende til gode; var det oprindelig en Foranstaltning,
der sigtede til at holde den blot sku elystn e Mængde
ude, fik Salonen dog derved et vist filantropisk An
strøg. Den stod aaben fra 31. Januar til B egynd el
sen af Marts, og aabnedes atter en Uge til For
del for de brandlidte i Lille Værløse, den nordsjæ l
landske Landsby, der kort forinden var lagt i Aske.
A f de indkomne Summer syn es det at fremgaa, at
Tilstrømningen har været betydelig og rundt om i
T idsskrifter og B lade spores der Interesse for den
efter datidige Forhold righoldige Udstilling. Den talte
244 Num re og 33 Kunstnere var repræsenteret; gamle
Folk erindrede den længe efter som en Begivenhed .
Den
fje rd e og sid ste Sa lon
var ligesom de tid
ligere knyttet til en Mærkedag inden for Kongehuset,
nem lig Frederik den Sjettes Kroning, og aabnedes
6
. August 1815. Den var betydelig større end de
foregaaende (358 Kunstværker) og mønstrede alle
Arter og A fskygninger inden for den bildende Kunst.
Salonen 1815 havde som nævnt et noget forskelligt
Præg fra de andre derved, at ogsaa Elevarbejder
havde fundet Optagelse, og blev paa den V is en