157 / 270
144
GØGL OG KUNST
Fra den følgende Tid kan nævnes en hel Række
Panoramer:
J. F. J e rw itz ,
en Teatermaler fra Leip
zig, viste Panoramer og D iafanoramer (en Art Lys-
billedpanorama) i H otel du Nord (1824-25); et Par
lidet kendte Landskabsmalere
Fred. Chr. F ischer
(1826) og
Fried. Wilh. Otto
(1828) havde Transpa
renter og Panoramer, den sidste et Rundmaleri af
København;
Chr. L ehm ann
havde et Diorama med
Slaget ved Navarin og Kroningsfesten i Moskov, der
udstilledes i H otel du Nord (1828-29) og om tales som
fortrinligt i sit Slags, m edens den berlinske Mekani
ker
Jo seph Schneggenburger
(1828-29) ikke høstede
Lavrbær for sine Panoramer. I 1833 indrettede erL
norsk Maler
Ferdinand Giøs,
E lev af det danske
Kunstakademi, sit Kosmorama i St. Kongensgade, og
Aaret efter kom det i sin Tid verdensberøm te
Sa tt-
lerske Panorama
til København.
Joh. Michael Sattler (1786-1847 ) skal have faaet
Ideen til sit Panorama af Kejser Franz, som 1824
opfordrede ham til at udføre et Rundmaleri af Salzburg
med den naturskønne Omegn. Den østrigske Maler
lagde sig Kejserens Opfordring paa Sinde og i Paa-
sken 1829 aabnedes det prægtige Panorama, opstillet
i en særlig indrettet, transportabel Rotunde. Fra Salz
burg drog han til München, W ien og en Række
østrigske og ty sk e Byer, naaede derpaa over Berlin
og Hamborg til København i Somm eren 1834, og
gæ stede siden Gøteborg og Kristiania. I Arendal led
han Skibbrud og maatte overvintre. I Marts 1835
brød han op og efter en haard Sejlads over N o rd