172
LUFTMASKINER
lerne tog fat: en sku elysten Mængde kunde endnu
en rum Tid trommes sammen om Luftkuglerne.
Den noksom bekendte
Urberg,
Skuesp illeren Iver
H esselb erg Urberg, der tidligere havde studeret Bjerg
værksdrift i Udlandet paa kongeligt Stipendium og
var i B esidd else af Naturkundskaber, kastede sig iv
rigt over det nye Felt; da han opnaaede den B e
gunstigelse at v ise sine aerostatiske Eksperim enter
ved Hoffet, fik han yderligere B lod paa Tanden.
H elst vilde han have haft Ridebanen ved Kristians-
borg som Arena for sine Forestillinger, men det lyk
kedes ham ikke; han maatte ty til Eksercerpladsen
ved Rosenborg. Længe i Forvejen var Luftkuglerne
med Dekoration og Indretninger udstillet i hans Logi
i Kristen Bernikovstrædet, og Publikum s Forvent
ning var stærkt spændt, da det blev bekendtgjort
ved Plakater paa alle Gadehjørner, at de ende
lig skulde gaa i Luften den
6
. Juni 1786. Konge
huset sendte Afbud i sidste Øjeblik og Urberg nar
redes for denne sikre Tiltrækning. H elt gunstigt løb
Forestillingen ikke af. De to mindre „aerostatiske
G lob i“ steg heldigt til Vejrs, men den største Ma
skine „med dekoreret Gondol og Mand ud i“, som
skulde illustrere „de berømte Montgolfières Inven
tion “, kom der Ild i, og Publikum gik skuffet bort:
Manden i Gondolen havde vist sig at være en Dukke.
Urberg havde derefter mest Lyst til at rejse ud
til P rovin sens mere taknemmelige Publikum med
sine Luftmaskiner, en Plan, han ogsaa satte i Værk,
skønt baade Kancelliet og Kronprinsen nægtede at




